Forskere finder mulig sammenhæng mellem medicinforbrug og uventede blodpropper
17.3.2025 12:49:40 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Studie fra Aarhus Universitet kan være et skridt på vejen mod sikrere lægemidler uden alvorlige bivirkninger, vurderer forskere.

Hvorfor fører medicin, der skal hjælpe patienter med kroniske betændelsessygdomme, nogle gange til blodpropper?
Det er et af de spørgsmål, som en gruppe forskere fra Aarhus Universitet har forsøgt at finde svar på i et studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Inflammopharmacology.
Studiet antyder, at forstyrrelser i en signalvej (JAK-STAT), der er en vigtig kommunikationsvej i kroppen, kan være med til at udløse denne alvorlige bivirkning.
"I studiet afdækker vi de potentielle forbindelser mellem komponenter i JAK-STAT-signalvejen, blodmarkører i patienter med blodpropper - samt de genetiske faktorer der bidrager til risikoen for blodpropper hos patienter. Dette kan give os en ny forståelse af, hvorfor vi ser øget risiko for blodpropper ved brug af JAK-hæmmere,” forklarer Stine Rabech Haysen, tidligere medicinstuderende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter til publikationen.
Stort potentiale
Forskerne benyttede i studiet offentligt tilgængelige data fra en række større publicerede studier, der har undersøgt patienter med blodpropper og sammenlignet dem med raske personer.
De fandt ingen direkte genetisk forklaring, men fandt bl.a. en statistisk signifikant berigelse af gener, som er underlagt regulatorisk kontrol af JAK-STAT-signalvejen, blandt gener, hvis udtryk er ændret i patienter med blodpropper.
”Selvom vi ikke kan konkludere noget definitivt om den mekanistiske sammenhæng mellem brug af JAK-hæmmere og risiko for blodpropper, viser vores studie potentialet i at anvende data-mining til at identificere og belyse potentielle mekanismer for bivirkninger ved medicin" siger en af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Per Qvist.
Hvad betyder det for patienterne?
Selv om JAK-hæmmere kun sjældent fører til blodpropper, er det vigtigt at forstå mekanismen bag, så risikoen kan reduceres.
”For den almindelige borger betyder studiet, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor nogle lægemidler kan give farlige bivirkninger som blodpropper. Vores metode kan i fremtiden bidrage til at identificere og forebygge alvorlige bivirkninger, hvilket potentielt kan gøre medicinbehandling sikrere,” fortæller den anden af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup.
Forskerne vil nu teste metoden på andre typer medicin for at se, om den kan bruges bredt til at opdage bivirkninger.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Translationel forskning.
Samarbejdspartnere: Per Qvist, leder af Bioinformatics Core Facility ved Institut for Biomedicin.
Ekstern finansiering: Ingen.
Evt interessekonflikt: Tue Wenzel Kragstrup har lavet undervisning og undervisningsmateriale med Pfizer, Bristol-Myers Squibb, Eli Lilly, Novartis, UCB, Abbvie, været medlem af rådgivningspanel for Bristol-Myers Squibb, UCB, Gilead, Eli-Lilly, modtaget forskningsbevilling fra Gilead, er medstifter af Aptol Pharma, organiseret forsknings- og udviklingsmøder med AlfaSigma og Abbvie (tidskompensation til institutionen).
Link til videnskabelig artikel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39994070/
Kontakter
Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 29821739
kragstrup@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
EXPLAINER: Hvor farlig er hantavirus?8.5.2026 10:44:56 CEST | Pressemeddelelse
Et alvorligt, men afgrænset udbrud af hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har kostet flere mennesker livet. Professor Søren Riis Paludan forklarer smittefaren og risikoen.
Ny professor sætter fokus på forskning i arbejdslivet29.4.2026 11:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Karin Biering er udnævnt til professor i arbejdsmedicinsk epidemiologi på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i arbejdsrelateret sygdom og forebyggelse af helbredsproblemer i arbejdslivet.
Ny professor skal styrke patientinvolvering i sundhedsvæsenet23.4.2026 08:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Jeanette Finderup er udnævnt til professor i patientinvolvering på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan patienter og pårørende i højere grad kan involveres i beslutninger om pleje og behandling.
Nyt kort afslører, at blodkar spiller en aktiv rolle i sygdom23.4.2026 08:40:12 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus har kortlagt blodkarrene i menneskets fedtvæv i hidtil uset detaljegrad. Et nyt forskningsprojekt viser, at blodkarrene ikke kun påvirkes af sygdom – de spiller også selv en aktiv rolle ved overvægt og type 2-diabetes.
Børn af drenge, der brugte snus, har oftere astma og allergi23.4.2026 08:28:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye forskningsresultater viser, at drenge, der bruger snus i puberteten, risikerer at give deres fremtidige børn en øget risiko for astma, kronisk bronkitis og eksem. Forskerne bag studiet mener, at resultaterne sandsynligvis også gælder for nikotinposer og opfordrer til handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum