Godt for klima og pengepung: Nu får Holstebro en Røde Kors-butik med byggegenbrug
17.3.2025 10:21:14 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Røde Kors Genbrug åbner byggegenbrugsbutik nummer fem, som åbner ved siden af Røde Kors-storbutikken på Nørrebrogade 50 onsdag 19. marts

Der er penge at spare, det er praktisk, og så aflaster det klimaet: Byggegenbrug hitter landet over, og på onsdag åbner Røde Kors Genbrug sin femte butik med byggegenbrug – denne gang til glæde for borgerne i Holstebro.
Lars Krogh er konsulent for byggegenbrug i Røde Kors, og han har været med fra start, da Røde Kors åbnede sin første byggegenbrugsbutik for lidt over fem år siden. Han indrømmer, at han er overrasket over den kundegruppe, der har vist sig at være for byggegenbrug:
"Vi troede måske, at det typisk ville være håndværkere og gør det selv-manden, der ville komme, men vi har mange private kunder, og det er både mænd og kvinder i alle aldre. Det er virkelig alle slags kunder, vi ser", fortæller Lars Krogh op til åbningen af Holstebro-butikken.
Og selv om udbuddet er stort af fliser, klinker, tømmer og træ, VVS-artikler og værktøj, så er der særligt tre varegrupper, der hitter blandt kunderne: Døre, vinduer og det, som Lars Krogh kalder bland selv-skruer:
"Hvis man skal have nogle bestemte skruer fra ny, jamen så ved vi alle sammen, at man skal købe en pakke med 100 stk. I byggegenbrugsbutikken kan man købe præcis det antal, man har brug for. Det er nemt og giver mening", siger Lars Krogh.
Bevidste om klima
Særligt når det gælder døre og vinduer er der desuden mange penge at spare, og så oplever Lars Krogh stor efterspørgsel på indendørs døre på special mål.
"Mange, der renoverer fx en ældre villa, vil gerne bibeholde de originale detaljer, og derfor får vi mange forespørgsler på den slags".
Udover at man som kunde får originalitet og sparer penge, så er Lars Krogh helt overbevist om et andet aspekt, der spiller ind i den succes, som byggegenbrug oplever i disse år:
"Kunderne er bevidste om, at byggebranchen er en af de brancher, der udleder rigtig meget CO2, så klimadelen betyder noget, kan vi konstatere. Og det er jo også en af grundene til, at vi i Røde Kors er gået ind på markedet – fordi det gør en forskel".
Indtjeningen fra byggegenbrug går ligesom indtjeningen fra øvrigt Røde Kors-genbrug til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.
Byggegenbrugsbutikken i Holstebro åbner onsdag 19. marts ved siden af storbutikken på Nørrebrogade 50.
Pressen er velkommen.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps10.5.2026 10:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Klar til beredskabsugen? Nye forløb klæder eleverne på til kriser30.4.2026 14:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom ”HELT SIKKERT” fra start med gratis undervisningsmaterialer til beredskabsugen.
H.M. Kongen ønskede Røde Kors tillykke med 150 år: I er fortsat den neutrale part i nogle af verdens sværeste konflikter24.4.2026 16:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Kong Frederik hilste på frivillige fra Røde Kors og mindedes egne oplevelser på rejser med organisationen: ”Det gør indtryk at møde mennesker, der kæmper for at overleve”
Medmenneskelighed i Danmark: Ni ud af ti føler et ansvar for at hjælpe andre23.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende polarisering viser ny undersøgelse fra Røde Kors, at medmenneskelighed stadig er en kerneværdi for danskerne. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og afdækker, hvordan danskerne forstår, værdsætter og udlever medmenneskelighed i praksis
Populær Røde Kors pop up-butik i Bruuns Galleri flytter til nye lokaler13.4.2026 12:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Den populære pop up-genbrugsbutik fra Røde Kors i Bruuns Galleri rykker tirsdag den 21. april 2026 til nye lokaler i centeret. Butikken flytter fra stueplan til 1. sal, hvor den fremover får Neye som nabo
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum