Lotto vinders venner bor over 8.000 km væk: ”Vi har villet besøge dem i 10 år – nu gør vi det!”
16.5.2025 10:45:57 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En særdeles heldig mand fra Odense vandt 1.000.000 på sit abonnement i Lotto: En del af pengene skal - til ungernes store begejstring - gå til en rejse, familien har ønsket sig i et helt årti.

En økonomisk fornuftig mand og hans familie fra Odense har de sidste par år brugt sommerferierne – og sommerferiebudgetterne – på at renovere og sætte huset i stand derhjemme. Men det skal være anderledes fremover – for manden blev for nyligt ringet op af en medarbejder fra Danske Spil, som ønskede ham tillykke med titlen som medlem nummer 4665 i Danske Spils Millionærklub.
Manden havde vundet en million kroner via Super Millionærchancen på sit PLUS abonnement, og han har allerede besluttet, at en del af pengene skal gå til at føre en gammel drøm ud i livet.
”Vi har ikke haft vores børn med ude at rejse sådan for alvor, og de var begyndt at synes, at det var lidt irriterende, at vi altid valgte at bruge penge på huset fremfor på rejser, når nu alle vennerne var ude at rejse: Men nu har vi besluttet, at vi skal ud at rejse som alle de andre,” siger den heldige vinder.
”Vi har en drøm om, at vi skal en tur til Asien. Vi har nogle venner, der bor derude, og nu har vi snakket i 10 år om, at vi godt ville besøge dem. Nu gør vi det!” siger faderen med en stemme, der afslører, at det påvirker ham følelsesmæssigt, bare at snakke om gevinsten.
”Jamen, jeg bliver næsten rørt. Det er stort, alt det, der kan ske for os nu,” siger han med en stemme, der knækker.
”Vi er sådan nogle, der altid har sørget for, at økonomien er i orden. Nu kan vi betale gæld ud, og så har vi stadig mulighed for at forsøde vores tid. Der er ikke penge til resten af livet, men vi kan bruge pengene på oplevelser, som vi kan give til os selv og til vores børn: Og minderne, de kan vare for resten af livet,” siger han.
”Vi er så glade for, at vi har fået den her mulighed midt i livet, og ikke når vi var gamle. Det, synes jeg, er helt fantastisk,” siger manden.
Om Danske Spils Millionærklub
Alle, der er så heldige at vinde en gevinst på 1.000.000 eller derover i Danske Spils lotterier, får tildelt deres helt eget, unikke millionærnummer. Det er beviset på, at de er medlem af Danske Spils Millionærklub. Alle millionvindere modtager millionærrådgivning, bliver inviteret til en særlig frokost hos Danske Spil, hvor de kan møde andre heldige vindere af mindst 1.000.000 - og hvert år bliver man som ny millionær og medlem i Danske Spils Millionærklub desuden inviteret til den årlige Millionær-julefrokost. Siden Lotto så dagens lys i 1989 er tallet af millionærer efterhånden nået op på over 4.500 - og der kommer flere til hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum