Energistyrelsen offentliggør rapport om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind
Energistyrelsen offentliggør en rapport og tilhørende resumé udarbejdet af Boston Consulting Group om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind.

Rapporten er bestilt af Energistyrelsen som en del af den opfølgning på udbuddet af 6 GW havvind, som klima-, energi- og forsyningsministeren bad styrelsen om at udføre, efter at de tre første af de seks udbudte havvindmølleparker ikke modtog nogen bud i december 2024.
Rapporten har til formål at belyse udbuds- og markedsmæssige nøglefaktorer for havvindsopstillere i forbindelse med udbuddet. Analysen indeholder skøn af nøglefaktorernes enkelte effekter på business casen. Samtidig ser rapporten på, om business casen har forandret sig fra det tidspunkt, udbudsforholdene blev politisk aftalt, til tidspunktet for budfrist i december 2024. Endelig inddrages perspektiver fra havvindsudbud i andre lande.
Læs rapporten ”Kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind” af Boston Consulting Group.
Læs BCG-rapportens resumé ”Analyse af kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind”.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
Forbruget af kul fortsætter med at falde drastisk14.3.2025 06:03:02 CET | Pressemeddelelse
Kulforbruget i Danmark er faldet med godt 31 pct. i 2024 sammenlignet med året før. Det viser Energistyrelsens foreløbige energistatistik, der giver et samlet overblik over Danmarks energiproduktion og energiforbrug.
To selskaber vil lagre CO2 i de kystnære områder på havet7.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i de kystnære områder Inez, Lisa og Jammerbugt på havet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum