56.675 har søgt optagelse på en uddannelse via kvote 2
15.3.2025 16:41:59 CET | Uddannelses- og Forskningsministeriet | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgere, der har søgt ind på en uddannelse via kvote 2, er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Antallet af ansøgere til professionsuddannelserne på velfærdsområdet er overordnet set uændret.
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2. I år har 56.675 søgt ind. Dermed stiger antallet af ansøgere i forhold til sidste år med 4 procent. Stigningen er båret af, at flere har søgt mod de akademiske bacheloruddannelser og professionsbacheloruddannelserne, hvor der er sket en stigning på henholdsvis 6 pct. og 4 pct. i forhold til 2024.
Søgningen til velfærdsuddannelserne er stort set på samme niveau som i 2024. Der er dog sket en stigning til pædagoguddannelsen på 5 pct., mens antallet af ansøgere til både sygeplejerske og socialrådgiver er faldet en lille smule.
Igen i år falder søgningen til sproguddannelserne. Nedgangen ses blandt andet på bacheloruddannelserne i tysk og fransk.
Antallet af udenlandske ansøgere er steget med 7 pct. Stigningen er drevet af flere udenlandske ansøgere, der søger mod de akademiske bacheloruddannelser.
Læs notat om søgningen til kvote 2
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Jeg glæder mig over, at så mange har valgt at søge ind på en videregående uddannelse, og at flere udenlandske ansøgere ønsker at uddanne sig i Danmark. Når det er sagt, så bekymrer det mig meget, at søgningen til velfærdsuddannelserne ser ud til at være stagneret på et lavt niveau, ligesom at færre igen har søgt mod sprogfagene, bl.a. tysk og fransk. Det, at så få vælger at søge mod velfærdsuddannelserne, understreger nødvendigheden af, at vi er ved at forhandle om en aftale om de professions- og erhvervsrettede uddannelser, som skal give et massivt kvalitetsløft til blandt andet velfærdsuddannelserne. Med flere undervisningstimer, mere vejledning, mere feedback og ikke mindst en større grad af fleksibilitet i uddannelsesforløbet. Det er ikke ensbetydende med, at vi over natten kan vende problemet med den vigende søgning, men det er et vigtigt skridt på vejen til at gøre velfærdsuddannelserne mere attraktive og ikke mindst give dem den anseelse, de fortjener.
Fakta
- Antal ansøgere dækker over antal 1. prioritetsansøgere. Det betyder, at de kun medregnes på det udbud, de har søgt som 1. prioritet.
- Kvote 2-ansøgere vurderes på andet end karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse alene. Uddannelsesinstitutionerne tildeler pladserne i kvote 2 efter konkret vurdering af ansøgeren og ud fra forskellige udvælgelseskriterier, der varierer fra uddannelse til uddannelse.
-
Udover frist for søgning til kvote 2, er 15. marts kl. 12.00 også ansøgningsfrist for ansøgere uden et dansk gymnasialt karaktergennemsnit og ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en prøve, samtale eller lignende. Disse ansøgere indgår også i antallet af ansøgere opgjort pr. 15. marts.
-
Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser bliver offentliggjort 5. juli 2025, hvor der er frist for at søge om optagelse i kvote 1, hvor ansøgere kun vurderes på karaktergennemsnit.
-
Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 28. juli.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Opdateret kodeks skal styrke troværdigheden af dansk forskning og beskytte mod pres på forskere29.1.2026 06:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske kodeks for integritet i forskning er blevet opdateret med fokus på blandt andet forskningsfrihed. Det skal være med til at værne om forskningsfriheden mod indre pres fra bl.a. ledelser eller kolleger samt ydre pres fra politikere, fonde, interesseorganisationer eller lignende.
Ny aftale baner vejen for, at mere forskning kan omsættes til innovation og iværksætteri26.1.2026 11:37:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og DD, SF, LA, KF, DF, RV og ALT er enige om, at universiteterne skal være en central drivkraft bag innovation og iværksætteri, så langt mere forskning kan omsættes til innovative løsninger og nye højteknologiske vækstvirksomheder.
Uddannelses- og forskningsministeren godkender universitetsreformens første 18 nye uddannelser19.12.2025 09:02:31 CET | Pressemeddelelse
Kommende kandidatstuderende får nye og fleksible muligheder for at blive kandidat i alt fra sundhedsøkonomi til softwareingeniør. Der kommer nye muligheder for at kombinere studie og arbejde, og det bliver muligt at gennemføre en kandidat på 75 ECTS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum