DI: Højere soldaterløn må og skal aftales inden for den danske model
Vi skal passe bedre på Danmark og øge investeringerne i forsvar og sikkerhed, men det må ikke ske på bekostning af den danske model, lyder det fra DI, som ser med stor bekymring på flere partiers udmeldinger om højere løn til soldater.

Hvis danske soldater skal have en ekstraordinær lønstigning, skal det ske inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Sådan lyder det fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, der retter en skarp kritik mod forslag fra flere partier, senest i dag fra Det Konservative Folkeparti, om at hæve soldaternes lønninger ad politisk vej.
- Vi kærer os alle om at passe på Danmark, hvilket kræver massive investeringer i øget forsvar og sikkerhed. Men det dur simpelthen ikke, at det endnu engang er privatansatte, der skal betale for, at offentligt ansatte får ekstraordinært flere penge i lønningsposen. Økonomisk ansvarlige politikere ville finde en løsning inden for rammerne af den danske model, fordi det i sidste ende er den, som er fundamentet under vores velstående samfund og den indtjening, som finansierer investeringerne i mere forsvar, siger politisk direktør Morten Høyer, Dansk Industri.
Den politiske direktør uddyber:
- Den danske model kan sagtens fungere samtidig med, at bestemte offentlige medarbejdere får en større lønstigning. Det kræver så bare, at andre grupper får tilsvarende mindre i lønstigning. En lønforhøjelse til soldaterne kunne for eksempel ske ved, at administrative medarbejdere og kontoransatte i staten så får en lidt mindre lønforhøjelse end gennemsnittet.
Overbud og digebrud
- En sådan regulering vil være ansvarlig og i overensstemmelse med den danske model. Men det vil være politisk overbud og digebrud omkring den danske model, hvis man bare hæver én gruppes løn ekstra meget, uden at lønnen reguleres tilsvarende for andre grupper, fortsætter Morten Høyer.
- I DI bakker vi fuldt og helt op om øgede investeringer i forsvar og sikkerhed. Det her handler ikke om patriotisme. Det handler om at sikre, at der også er et stærkt fundament til at betale regningerne fremover. Lad os både passe på Danmark og på vores danske model, som har tjent os så godt som samfund igennem generationer, siger Morten Høyer.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: AI stormer frem i erhvervslivet, mens nye regler træder i kraft2.8.2025 10:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.
DI om USA-aftale: Det er en urimelig men nødvendig aftale27.7.2025 21:36:22 CEST | Pressemeddelelse
EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.
DI: Uklogt, at mange unge afvises på uddannelser med gode jobudsigter27.7.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum