HK Privat og Tekniq Arbejdsgiverne indgår to nye overenskomster
Med ny 3-årig aftale er der udsigt til mere på fritvalgskontoen, mere i pension og flere rettigheder til at holde fri.
HK Privat og Tekniq Arbejdsgiverne har nu sat underskrifter på fornyelsen af to overenskomster. Det gælder HK-industrioverenskomsten og HK-installationsoverenskomsten, som til sammen dækker mere end 2000 ansatte, der primært arbejder med administration og økonomi.
Overenskomsterne løber i 3 år, og i HK Privat er der tilfredshed med forligene.
- Med stigningen i arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen er der god mulighed for at trække flere penge ud til sig selv. Samtidig har vi, som på industriens område, fået en række nye muligheder ind for at holde fri, når privatlivet kræver det. Så alt i alt får medlemmerne mulighed for at indrette deres arbejdsliv mere fleksibelt, og det har været et meget stort krav fra dem, siger Vibeke Ansbjerg, der som faglig sekretær har været med til at forhandle aftalerne for HK Privat.
Overenskomsterne er minimallønsoverenskomster, hvilket vil sige, at den konkrete løn i kroner og ører forhandles lokalt på den enkelte virksomhed. Udover centralt aftale forbedringer er der således lokale lønforhandlinger, hvor der enten individuelt eller kollektivt kan forhandles mere hjem i løn.
De nye overenskomster indeholder blandt andet:
- Fra i år hæves arbejdsgivers indbetaling til pension med 1 procentpoint, så den som minimum udgør 11 procent.
- Arbejdsgivers indbetaling til frivalgskontoen hæves med 2 procentpoint i overenskomstperioden. Fra 9 til 10 procent i 2026 og igen fra 10 til 11 procent i 2027.
- Ret til at anvende fritvalgsmidler til barnets 3. sygedag, børnebørnsomsorgsdage og ledsagelse af nærtstående til bl.a. hospitalsbesøg.
- Vederlag på 9000 kr. årligt til arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af HK Privat.
- Ret til 2 uger mere med fuld løn under barsel. Ugerne er til fri fordeling blandt forældrene.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum