Nu kan du oplade bilen hos BAUHAUS i Esbjerg
17.3.2025 09:30:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK er i fuld gang med at etablere ladestandere ved BAUHAUS’ varehuse. Nu er ladestanderne ved varehuset i Esbjerg idriftsat og klar til at forsyne elbilisterne med strøm

Når du besøger BAUHAUS i Esbjerg på Gl. Vardevej 247, har du nu mulighed for at oplade bilen ved to nyetablerede 120 kW-ladestandere svarende til fire ladepunkter.
”Vi er rigtig glade for, at ladestanderne i Esbjerg er kommet i drift. Hos BAUHAUS Danmark tager vi ansvar for at skabe bæredygtige løsninger, der gavner både vores kunder og samfundet. Med de nye ladestandere i Esbjerg tilbyder vi en værdifuld service, der gør det muligt for vores kunder at oplade deres elbiler, mens de besøger varehuset," siger Kim Gravesen, økonomidirektør i BAUHAUS, og fortsætter:
"Samarbejdet med OK er et vigtigt skridt mod at styrke den grønne infrastruktur, og vi ser det som en del af vores ansvar at bidrage til en mere bæredygtig fremtid for Danmark."
Flere lynladere på vej
De nye lynladere i Esbjerg er en del af en større aftale, hvor OK i samarbejde med sit datterselskab GodEnergi A/S opsætter ladestandere hos BAUHAUS. Der er planer om at etablere i alt 76 ladepunkter fordelt ved 12 varehuse.
"Sammen med BAUHAUS skaber vi nye muligheder for, at danskerne kan lade bilen op, mens de ordner deres indkøb. Og det tror vi på er vigtigt for at gøre elbilisme mere tilgængelig og praktisk i hverdagen," siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør på e-mobilitet.
Alle besøgende kan få nem og hurtig adgang til ladestanderne via OK's app eller en integreret betalingsterminal til fysiske betalingskort. Der er ingen abonnementskrav, du skal blot downloade appen og starte opladningen.
Fakta om aftalen
-
Aftalen omfatter 38 lynladere med 76 ladeudtag fordelt ved 12 varehuse. Odense og nu også Esbjerg har allerede fået idriftsat ladestandere, og de øvrige varehuse med udsigt til ladestandere er Glostrup, Tilst, Roskilde, Gladsaxe, Valby, Kolding, Aalborg, Holbæk, Sønderborg og Vejle.
- Som en del af aftalen får BAUHAUS også etableret ladestandere til sin egen bilflåde i år.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
Tlf:20 10 07 29ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
