Dagrofa Logistik udvider i Baltikum: First Price lanceres i Estland
14.3.2025 09:39:07 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Den estiske supermarkedskæde Selver har taget First Price ind til at dække deres discountsortiment. Aftalen markerer et vigtigt skridt i Dagrofa Logistiks internationale vækststrategi.

Dagrofa Logistik har taget endnu et vigtigt skridt i sin internationale ekspansion med en ny aftale i Estland. Den landsdækkende supermarkedskæde Selver har valgt at tage First Price ind som et White label-brand, hvilket markerer et gennembrud for Dagrofas private label-forretning i Baltikum.
Selver driver 74 butikker på tværs af Estland og er kendt for at være blandt landets mest moderne supermarkedskæder. Aftalen betyder, at First Price nu bliver en fast del af butikkernes sortiment, hvor lanceringen er begyndt med 80 tørvarer – og der er allerede dialog om at udvide sortimentet til også at omfatte køl- og frostvarer.
”Vi har arbejdet målrettet på at bringe First Price ind på nye markeder, og Estland er et naturligt næste skridt for os. Det er en vigtig milepæl, at en stærk kæde som Selver har valgt First Price som white label-brand. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet og glæder os til at følge udviklingen,” siger Dan Kolding, adm. direktør i Dagrofa Logistik.
Fokus på prisvenlighed og volumen
Aftalen med Selver er en del af Dagrofa Logistiks strategi om at udbrede private label-produkter til nye markeder. Estiske forbrugere skal nu til at lære First Price at kende, og derfor er der igangsat en bred markedsføringskampagne med fokus på everyday low price, digitale medier, displays i butikkerne og aviskampagner.
”Vi har sammen med vores samarbejdspartner set, at der er et hul i markedet i Estland for et stærkt prisvenligt brand, og Selver har aktivt søgt efter en partner til at levere volumenvarer til skarpe priser. First Price passer perfekt til den strategi, og vi ser et stort potentiale i at opbygge brandet i Estland,” siger Jette Andersen, der er salgsdirektør i Dagrofa Logistik.
Stærkt internt arbejde banede vejen
At First Price nu bliver en del af det estiske marked, er resultatet af et omfattende forberedelsesarbejde i Dagrofa Logistik. Erfaringer fra blandt andet Polen og Letland har givet værdifuld indsigt i, hvordan private label kan introduceres på nye markeder.
”Det har krævet en kæmpe indsats fra Salgs- og eksportteamet og med god hjælp fra hele organisationen – fra lageret i Ringsted til disponeringsteamet og vores private label-specialister. Vi har bygget videre på de erfaringer, vi har gjort os i andre lande, og vi er stolte af, at vi allerede nu ser stærke resultater i Estland,” siger Jette Andersen.
Med aftalen i Estland fortsætter Dagrofa Logistik sin internationale ekspansion, hvor private label-forretningen bliver en stadig vigtigere del af vækststrategien.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Bent Christensen blev fejret for 50 år i gastronomiens tjeneste, da Den danske Spiseguide uddelte priser8.10.2026 11:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Bent Christensen blev hyldet for 50 års arbejde med Den danske Spiseguide, da 180 gæster var samlet til gallamiddag på Hotel Faaborg Fjord den 4. oktober. Samme aften blev Allan Schultz fra Parsley Salon kåret som Årets Kokkeprofil, Madeleine i Odense som Årets Gennembrud og Rønnede Kro som Årets Landevejskro.
MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk7.10.2026 06:38:37 CEST | Pressemeddelelse
For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum