Assens Kommune

Nu sendes et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt i høring

14.3.2025 12:04:47 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse

Del

Kystbeskyttelsen af Assens Næs går nu ind i næste fase. Repræsentanter fra Assens Næs har i samarbejde med Assens Kommune arbejdet på et kystbeskyttelsesprojekt og etablering af et kommende digelag. Nu sendes projektet i offentlig høring.

Assens Næs set fra luften
Assens Næs set fra luften Claus Larsen Assens Kommune

Bebyggelse og infrastruktur på Assens Næs er i risiko for at blive oversvømmet, når der er stormflodshændelser.

I efteråret 2023 nåede vandstandsniveauet under en storm op på ca. 2 m over daglig vandstandslinje ved Assens. Det medførte omfattende ødelæggelser i området omkring Assens Næs.

Siden januar 2024 har repræsentanter fra Assens Næs sammen med Assens Kommune drøftet, hvordan man bedst muligt kunne sikre Næsset mod oversvømmelser. Parterne har derfor udarbejdet et forslag til et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt.

”Med det foreslåede kystbeskyttelsesprojekt vil ejendommene i området kunne sikres mod vandskade på ejendomme mv. som følge af højvande i en kote på op til 2,5 over daglig vandstandslinje”, fortæller Kim Walsted Knudsen, leder af Natur og Landbrug i Assens Kommune.

Der er tale om fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt, hvor Assens Kommune nu sender projektforslaget, VVM-screeningen af projektet og forslag til bidragsfordeling for de parter som får gavn af projektet i 4 ugers offentlig høring.

Se projektforslaget her: https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/en-klimarobust-kommune/kystbeskyttelse-af-assens-naes

Høringsperioden løber fra den 14. marts til den 11. april 2025.

FAKTA OM PROJEKTET
  • Selve beskyttelsen etableres som et tilbagetrukket jorddige mod vest ud mod Lillebælt og en kombination af jorddige, vejhævninger og spunsmure mod øst ind mod havnebassinet.

  • I den sydlige del etableres jorddige mod campingplads og sommerhuse. Der etableres endvidere op til to høfder, og der udføres kystfodring for erosionssikring ud for sommerhusene og campingpladsens vestlige afgrænsning mod Lillebælt.

  • To steder etableres mobil højvandsbeskyttelse i form af port i mur, som kan aktiveres ved udsigt til storm. Mobile løsninger anvendes alene der, hvor det er nødvendigt for at opretholde områdets funktionalitet i perioder uden oversvømmelse.

  • Rekreative funktioner i området er inddraget i udformningen af kystbeskyttelsen, så offentligheden fortsat har mulighed for at gå ture af offentlige stier i området ligesom stranden bibeholdes.

  • Anlægget er dimensioneret til at beskytte ejendommene mod en 100-årshændelse om 50 år, og etableres med en kronekote 2,5 m (DVR90). Anlægget er ansøgt som en løsning, der på sigt kan forhøjes til en kronekote 3,5 m (DVR90).

  • Projektet finansieres med et forventeligt tilskud fra den statslige kystbeskyttelsespulje samt via det forslag til bidragsfordeling, der vedlægges høringsmaterialet. 

Kontakter

Billeder

Assens Næs set fra luften
Assens Næs set fra luften
Claus Larsen Assens Kommune
Download

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

Assens Kommune har ansat ny kommunaldirektør26.8.2026 18:52:37 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver Sascha Volmer Sørensen, der fra den 1. oktober sætter sig i stolen som ny kommunaldirektør i Assens Kommune og dermed får ansvaret for kommunens øverste ledelse. Med ansættelsen af Sascha Volmer Sørensen, får Assens Kommune en kommunaldirektør med solid indsigt i både udvikling, drift og økonomistyring. Sascha kommer fra en stilling som kommunaldirektør igennem 6 år i Gribskov Kommune – og var forinden økonomidirektør i en årrække i samme kommune. Hun er oprindeligt uddannet officer i Hæren og har arbejdet 10 år i Forsvaret. Borgmester Søren Steen Andersen ser frem til at byde Sascha Volmer Sørensen velkommen til Assens Kommune og glæder sig til samarbejdet: ”Sascha er valgt ud af et stærkt ansøgerfelt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hende får en særdeles kompetent og erfaren kommunaldirektør, der kan være med til at sikre og udvikle det positive udviklingsspor i Assens Kommune, som vi politisk igennem flere år har arbejdet strategisk med. Derudover har Sascha – kva sin b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye