SYMPOSIUM ON ARMENIA: SAFEGUARDING SOVEREIGNTY

Baggrund

I september 2023 fordrev Aserbajdsjan 120.000 kristne armeniere fra Nagorno Karabakh til Armenien. Det gik meget hurtigt og det var meget brutalt. Ifølge vidnesbyrd var der både drab og lemlæstelser.  4.400 kvadratkilometer blev tager fra demokratiet og giver til diktaturet. Taget fra kristendommen og givet til islam. Ingen udenforstående gjorte noget, da det skete. Og da det var sket, var der meget, meget stille om hændelsen.

Siden er Europas import af olie og gas fra Aserbajdsjan steget drastisk, der er afholdt Formel 1 i Baku, og den internationale klimakonference er afholdt samme sted. Få siger noget om en etnisk udrensing i det østlige Europa. Det er som om at stilheden er tegn på ligegyldighed.

Kan det være farligt, at Vesten reelt støtter en islamisk stat og vender ryggen til de kristne armeniere? Kan konflikten brede sig, når  Aserbajdsjans præsident, Alijev, også truer Armenien direkte og omtaler det som som "Vestaserbajdsjan"? Og hvordan spiller denne konflikt ind i den større konflikt mellem Rusland og Europa?

Armenien har i årtier stolet på Rusland for sin sikkerhed. Under den Anden Karabakh-krig i 2020 intervenerede Rusland – dog meget sent – og indsatte fredsbevarende styrker for at beskytte den tilbageværende del af Karabakh. Men tre år senere var det slut. I 2023 trak Rusland sig ud og overlod armenierne i Karabakh til Aserbajdsjans nåde.

I 2014 angreb Rusland Krim og det østlige Ukraine, men Vestens reaktion var næsten symbolsk.

Nu står vi i en tilsvarende situation i Armenien, hvor det altafgørende spørgsmål er:

Vil nogen komme Armenien til undsætning, hvis landet bliver angrebet af Aserbajdsjan?

Rusland, der svigtede Armenien i ’23 og nu gør åbenlyst krav på at kontrollere de tidligere Sovjetrepublikker, er næppe en del af løsningen.

Er Armenien helt overladt til sig selv? Og er der noget Europa kan og bør gøre?

Det armenske Folkemord

I 1915, i ly af Første Verdenskrig, gennemførte tyrkerne en systematisk udryddelse af armeniere i det 20. århundredes første folkemord. Til dato har Danmark ikke anerkendt dette folkemord, som fx Sverige, Tyskland, Frankrig, Schweiz, USA har gjort. Også det store spørgsmål vil vi sætte fokus på under konferencen på Christiansborg. 

Vedhæftet følger det detaljerede program for konferencen, som afholdes på engelsk, men her den fuldstændige talerliste:

• Artak Beglaryan, tidligere statsminister for Nagorno-Karabakh, nu flygtning i Armenien.
• Anders Fogh Rasmussen (er med fra Armenien), tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, stifter og formand for Rasmussen Global.
• Raffi Doudaklian, landechef for World Vision Armenia.
• François Zimeray, tidligere fransk ambassadør i Danmark, 2013-2018.
• Sjúrður Skaale, medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin, det færøske socialdemokrati.
• Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF, medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn samt Udenrigsudvalget
• Matthias Bjørnlund, dansk historiker.
• Vahagn Avedian, ph.d. i historie, forsker i freds- og konfliktstudier.

Alle talerne er tilgængelige for interviews fra kl. 16.00-17.30 efter konferencen. Derudover kan Artak Beglaryan deltage i interviews både dagen før, den 19. marts, og dagen efter, d. 21. marts.

Aftaler om interviews med Artak Beglaryan kan indgås ved henvendelse til Sjúrður Skaales sekretariat på benny.lervig@ft.dk hurtigst muligt.

Pressemedlemmer som ønsker at deltage ved arrangementet, bedes ligeledes at kontakte Sjúrður Skaales sekretariat på benny.lervig@ft.dk hurtigst muligt.