Reyna Tropical gæster København
Det Tinderbox-aktuelle amerikansk/mexicanske stortalent udvider sit danske sommer-visit med en koncert på Hotel Cecil den 28. juni. Billetsalget er i gang.

Reyna Tropical startede egentligt som en duo i 2016, da vennerne Fabi Reyna og Nectali ”Sumo” Diaz mødtes over deres fælles musikalske passion og erfaringer med at tilhøre en marginaliseret befolkningsgruppe. Diaz, som har afrikansk-mexicansk baggrund, og Reyna, som har mexicansk baggrund er begge født i Mexico, men opvokset i USA.
I 2022 blev gruppen dog ramt af den største tragedie, da Diaz gik bort alt for tidligt i en ulykke, og Fabi Reyna stod tilbage alene. Det blev gennem sorgen, at hun fandt styrken til at fortsætte deres musikalske projekt, hvilket mundede ud i debutalbummet Malegría fra 2024.
Albummet blev en fortsættelse af hendes og Diaz’ oprindelige mission om at skabe en musikalsk platform, der rummer både glæden og uretfærdigheden, der lever simultant i sfæren af queer-kærlighed og afrikansk-mexicansk kultur.
Malegría byder på et moderne, genrebrydende univers, hvor blandt andet congolesiske rytmer, peruviansk chicha og mexicansk zapateado danner ramme om en festlig hyldest til queer kærlighed og feminin sensualitet.
Udover i dag at være kvinden bag Reyna Tropica, har Fabi Reyna både optrådt som DJ og producer, spillet guitar for blandt andre R&B-sangerinden Raveena og rockbandet Sleater-Kinney og grundlagt platformen She Shreds Media.
Glæd dig til den perfekte sommerkoncert, når Reyna Tropical skruer gevaldigt op for varmen på Hotel Cecil.
Billetsalget er netop skudt i gang på unitedtickets.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Queens of the Stone Age vender tilbage til Danmark15.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Katakombernes ekko rammer København, når de amerikanske rockikoner indtager DR Koncerthuset fredag den 24. oktober 2025 – som del af en eksklusiv og anderledes koncertoplevelse: The Catacombs Tour.
Hiphopfænomenet Kneecap vender tilbage til Danmark9.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Kneecap skabt enorm international opmærksomhed med deres unikke blanding af syleskarp hiphop, det irske sprog og politisk aktivisme. Den 3. og 4. september 2025 kan den omtalte trio opleves live i Store VEGA.
APHACA ANNONCERER EKSTRAKONCERTER I FORUM & ACC7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er gode nyheder til de mange fans, der ikke nåede at sikre sig billet til APHACAs totalt udsolgte forårskoncerter i 2026. Den storhittende københavnske kvartet annoncerer i dag ekstrakoncerter i både Aarhus og København.
TooManyLeftHands & Magicbox indtager Royal Arena med historisk stort elektronisk show16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. april 2026 bliver en milepæl i dansk elektronisk musikhistorie. For første gang nogensinde rykker TooManyLeftHands og Magicbox-festen ind i Royal Arena med et historisk stort elektronisk show – og det bliver samtidig det største DJ-show af en dansk artist på dansk grund nogensinde.
Popsensationen Benson Boone kommer til Danmark30.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grammy-nominerede verdensstjerne giver koncert i Royal Arena lørdag den 15. november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum