Henning G. Kruses Fond donerer markant bygning i Esbjerg til SDU
Pr. 1. maj 2025 overdrager Henning G. Kruses Fond den markante ejendom på Sædding Strandvej 18 i Esbjerg til Syddansk Universitet. Bygningen har tidligere været pioneren og erhvervsmanden Henning G. Kruses privatbolig og har siden hans bortgang i 2022 været ejet af Henning G. Kruses Fond. Nu skal huset danne ramme om forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Pioneren og erhvervsmanden Henning G. Kruse (1940-2022) var drevet af at skabe vækst og udvikling i Esbjerg og Sydvestjylland. Han stod gennem årtier bag en række markante maritime virksomheder i Esbjerg. I 1999 opførte Henning G. Kruse den ikoniske bygning på Sædding Strandvej 18 i Esbjerg.
Henning G. Kruses Fond har nu besluttet at donere bygningen til SDU, som har stærke rødder i Sydvestjylland, Syd- og Sønderjylland og på Fyn. SDU er en markant aktør i Esbjerg og har ambitioner om at styrke sine aktiviteter inden for forskning og uddannelse i det sydvestjyske.
Investering i byen og landsdelen
SDU ser et stort potentiale i bygningen og har allerede overvejet mulige anvendelser af den, som kan bidrage til fortsat vækst og udvikling i Esbjerg – bl.a. som forskerrefugium, gæstebolig, til møder, seminarophold og repræsentation.
– Først og fremmest vil vi gerne udtrykke, at vi er meget taknemmelige for donationen. Vi er beærede over, at Henning G. Kruses Fond finder, at SDU er en værdig modtager af bygningen, og vi ser meget frem til at videreføre ejendommen i overensstemmelse med Henning G. Kruses ånd og fondens ønsker, siger Jens Ringsmose, rektor på SDU. Han fortsætter:
– SDU’s vigtigste opgave er at skabe værdi for og med samfundet gennem forskning og uddannelse, og det vil denne donation understøtte. Vi har mange ideer om, hvordan vi kan bruge bygningen, og vi vil nu udarbejde en nærmere plan for indretning og drift af den.
– SDU arbejder på at tiltrække talent, udvikle ny forskning og styrke samarbejdet med erhvervslivet. Når Henning G. Kruses Fond vælger at støtte universitetet på denne måde, er det en investering i byens og landsdelens udvikling – og det glæder os meget. Der er brug for stærke partnerskaber mellem forskning, uddannelse og erhverv. Denne donation er et helt konkret skridt i den retning, pointerer Jens Ringsmose.
Ramme om udvikling og innovation
– Det er med stor glæde, at vi i Henning G. Kruses Fond har besluttet at donere vores hus på Sædding Strandvej 18 til Syddansk Universitet, siger bestyrelsesformand Marianne Kruse.
– Huset har altid haft en særlig betydning for vores far, og vi er overbeviste om, at det nu får et formål, der afspejler hans værdier og visioner.
Hun understreger, at overdragelsen sker med det klare mål at bidrage til uddannelse og forskning, udvikling og innovation. Det er det, huset nu vil danne ramme om, og det er noget, der ligger fonden meget på sinde.
– Vores far spillede en central rolle i etableringen af offshore-sektoren i Esbjerg, og det er en stor glæde at kunne videreføre hans engagement gennem fondens støtte til fremtidens forskere og talenter, der skaber ny udvikling. Huset med sin unikke beliggenhed vil uden tvivl blive en inspirerende ramme om dette arbejde. Det får nu en ny rolle, der harmonerer med vores fars ønske om at skabe noget varigt og meningsfuldt – et sted, hvor himmel og hav mødes i en fælles vision om fremtiden, slutter hun.
Fakta
Villaen på den helt specielle beliggenhed ud mod havet er tegnet af Søren Nørgaard, Arkitektfirmaet Lolk, og blev i 2000 præmieret af Esbjerg Byfond for godt og markant nybyggeri. Stilen er maritim, og bygningen på knap 400 m² fremstår harmonisk og enkel i form og arkitektur. Ejendommen ligger over for Fiskeri- og Søfartsmuseet og er nabo til Mennesker ved Havet af Svend Wiig Hansen. Projekt Esbjerg Strand med ny lystbådehavn og havnebad ligger i gåafstand.
Henning G. Kruses Fond er en almennyttig og velgørende fond stiftet i 2016 af Henning G. Kruse. Fonden støtter formål inden for forskning og erhvervsudvikling, som skaber fortsat udvikling i Esbjerg og i Sydvestjylland.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Kolenda Kruse, formand for Henning G. Kruses Fond, 21 70 70 32
Jens Ringsmose, rektor, Syddansk Universitet, 40 22 76 21 eller rektor@sdu.dk
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny professor vil styrke forskningen i kampen mod aggressiv hjernekræft24.4.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Helge Thisgaard udnævnes til professor i medicinsk fysik ved Forskningsenheden for Nuklearmedicin, Klinisk Institut, SDU og OUH den 1. maj.
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
Nu kan du få ægte foie gras uden tvangsfodring8.4.2025 09:38:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en effektiv måde at lave foie gras af ænder og gæs, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret, og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til f.eks. plantebaserede fødevarer.
Ny klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og SDU7.4.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr. med. Kim Theilgaard-Mönch er pr. 1. september 2025 udnævnet til klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Klinisk Institut ved Sydansk Universitet (SDU).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum