Kollaps og genopbygning
13.3.2025 12:41:51 CET | Nikolaj Kunsthal | Pressemeddelelse
Kunstneren Gustav Hooge Poulsen indtager projektrummet Platform med fingerdukker, der udelukkende er repræsenteret via en række fotografier. Dukkernes tredimensionelle fravær låser oplevelsesperspektivet og udfolder en historie om både kollaps og genopbygning. Skabt i samarbejde med kuratoren Frederik Rørmann Saxton.

Bag årets anden Platform-udstilling Like Decorating a Christmas Tree finder man Gustav Hooge Poulsen, der har skabt en serie skulpturer og fingerdukker, som ordnet i tableauer udfolder en række scener. Materialernes forskellige teksturer skaber i samspil med kroppen narrativer, der både afspejler håndens kontrol og materialets modspil.
Kollaps og genopbygning
Scenerne præsenteres i udstillingen gennem fotografier, hvor perspektivet låses fast, så beskueren fratages muligheden for at opleve de afbilledede skulpturer og i stedet efterlades med en ufuldkommen præsentation. Fotografierne forvrænger samtidig motiverne, og derigennem opløses scenen, og det intime forvandles til noget mere voldsomt og surrealistisk.
Ved at lade værkerne eksistere i krydsfeltet mellem fotografi, skulptur og performance udforsker Gustav Hooge Poulsen, hvordan forskellige discipliner både kan forstærke og modarbejde hinanden. Det er i denne spænding, fingerdukkerne fanges, og hvor fortællinger både kollapser og genopbygges, som fotografiets sammentrækning af dybde låser motivet og åbner for, at nye narrativer kan opstå.
Udstillingen Like Decorating a Christmas Tree kan opleves i perioden 4. april - 9. juni. Der er fernisering torsdag d. 3. april kl. 16:00-19:00. Fri entré og gratis øl fra Depanneur – til de første og de hurtige!

Nøgleord
Kontakter
Thomas BorrePR-og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 2639 7403thomas.alstrup.borre@kk.dkBilleder

Om Gustav Hooge Poulsen
Gustav Hooge Poulsen er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, Kungl. Konsthögskolan og Hochschule für bildende Künste Hamburg. Gustav Hooge Poulsen har gennem sin praksis interesseret sig for, hvordan det akavede og usagte kan tippe en magtrelation i kunstværket. Gustav er bosat i København og arbejder især med skulptur.
Om Frederik Rørmann Saxton
Frederik Rørmann Saxton har en kandidatgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Til daglig er han kurator ved Sophienholm Kunsthal og en del af kuratorgruppen for Roskilde Festival. Han har tidligere været assisterende kurator ved Kunstforeningen Gammel Strand. Frederik Rørmann Saxtons arbejde har særligt kredset om den funktionsnedsatte krop i samtidskunsten.
Om Platform
Siden 2022 har Nikolaj Kunsthal – med støtte fra Det Obelske Familiefond – drevet et udstillingsrum dedikeret til kollaborationer mellem nyuddannede kunstnere og kuratorer. Under overskriften Platform præsenterer Nikolaj Kunsthal seks årlige udstillinger, der er udvalgt med assistance fra en ekstern fagkomité bestående af Esben Weile Kjær (kunstner), Ilethia Sharp (kurator, gallerist), Ida Kvetny (kunstner) og Magnus Kaslov (kurator). Platform har indtil videre budt på et varierede miks af medier, genrer og udtryk – med bidrag fra kunstnere som Mette Riise, Ruby Ndoye, Laurits Gulløv, Clara Busch, Lina Hashim for blot at nævne nogle få. Læs mere om Platform her.
Om Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København.
Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater.
Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, middage, talks og ikke mindst det udstillingsrummet Platform, der er dedikeret til nye kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk
Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Kosmiske partikler og sanselige malerier18.6.2026 10:37:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets udstillingsprogram i Nikolaj Kunsthal byder på sanselig adgang til højenergipartikler fra det ydre rum og en koloristisk malerisk totalinstallation, der kredser om spiritualitet og drømme. De kommende soloudstillinger med Christian Skjødt Hasselstrøm og Maria Wæhrens kan opleves fra 27. august.
Højskoleelever genfortolker ikonisk Fluxus-værk på Nikolaj Plads20.5.2026 14:26:15 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Nikolaj Kunsthal fortolker elever fra Johan Borups Højskole Alison Knowles’ ikoniske værk "The House of Dust" midt på Nikolaj Plads. Værket, der regnes som et hovedværk inden for tidlig computer-genereret poesi og konceptkunst, ferniseres fredag den 12. juni kl. 15-18 og står henover sommeren som et midlertidigt, socialt og kunstnerisk rum i byen.
Cockpiece, kæmpesalat, korværk og fejring i rødt18.5.2026 09:24:57 CEST | Pressemeddelelse
Årets Art Matter Festival skydes 27. maj i gang i Nikolaj Kunsthal med et overdådigt program, der byder på kageperformance af Kim Richard Adler Mejdahl og genopførelser af en række Alison Knowles-værker. Hertil kommer iskolde øl fra Depanneur og Princess Banger bag dj-pulten. Fri entré.
Noah Holtegaard udforsker syndebukkens symbolik i ny udstilling i Nikolaj Kunsthal27.3.2026 08:47:49 CET | Pressemeddelelse
I en ny udstilling undersøger billedkunstneren Noah Holtegaard syndebukken som symbol og historisk mekanisme. Med afsæt i fortællingen fra Det Gamle Testamente, hvor en ged pålægges menneskenes synder og ofres for fællesskabets skyld, udforsker udstillingen, hvordan syndebukken vender tilbage gennem historien og fortsat præger nutiden.
Historien i bevægelse: Omfattende udstilling af Fluxus-pioner23.3.2026 11:59:48 CET | Pressemeddelelse
Fluxus er en del af Nikolaj Kunsthals DNA. I begyndelsen af 1960’erne var det her, bevægelsen tog form i Danmark. Nu vender en af dens mest banebrydende skikkelser tilbage: Alison Knowles. En omfattende retrospektiv udstilling kaster lys over den nyligt afdøde pioner og hendes radikale, sanselige værker skabt gennem et langt kunstnerisk virke. Udstillingen spænder fra 1960 til 2022 og genaktiverer desuden en række af den amerikanske kunstners betydningsfulde performances og happenings – i selvsamme rum hvor historien begyndte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum