Psykiatrifonden efter ringe tal: Giv børn og unge ret til behandling under udredning
I dag kom 2024-tallene for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Og for børn og unge ser det fortsat uhyre ringe ud. ”På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden foreslår en ny ret til behandling under udredning.

Otte ud af ti børn og unge ventede længere på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien end de 30 dage, de har krav på. 13300 børn og unge var henvist i alt, og i 79 procent af de forløb blev tidsrammen ikke overholdt. Det viser de nye tal for overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien, som blev offentliggjort i dag. Tallene dækker 4. kvartal 2024.
Dagens tal er en anelse bedre end 3. kvartal 2024, hvor 83 procent ikke blev overholdt, men gennemsnitligt overholdt børne- og ungdomspsykiatrien ikke retten til udredning og behandling i 78 procent af samtlige tilfælde i årets løb. Året før, i 2023, var gennemsnittet knap 60 procent.
Brug tiden klogere
“At børn og unge ikke bliver udredt til tiden, er blevet status quo. Derfor mener vi i Psykiatrifonden, at regeringens udspil forud for de kommende forhandlinger skal indeholde seriøse politiske forslag, der kan vende udviklingen. Vi foreslår, at ventetiden skal bruges klogere, og det skal være en patientrettighed, at børn og unge kan begynde på behandling, mens de venter på udredning, ”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
En del af forklaringen på den markante forværring fra 2023 til 2024 er, at der var stor forskel fra region til region på, hvordan man registrerede forløbene, så tallene i nogle regioner så bedre ud, end de reelt var. Siden blev registreringspraksis rettet ind, og det afspejler sig i tallene for 2024.
Børn unge og familier sat i stå
Siden 2022 har politikerne arbejdet på en tiårsplan for psykiatrien, og om kort tid skal næste etape forhandles. At det haster med en plan, er de ringe tal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten et tydeligt tegn på:
”Børn og unge i alvorlig mistrivsel venter og venter. De og deres familier er sat i stå og får ingen hjælp. På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Ret til behandling i ventetiden
I januar fremlagde Sundhedsstyrelsen en model for hurtig hjælp og bedre støtte til børn og unge, når de starter i udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Psykiatrifonden ser positivt på tankerne bag modellen, men mener, at det bør blive en patientrettighed, at børn og unge får hurtig behandling.
”Vi foreslår, at de får ret til en behandlingssamtale i løbet af de første 14 dage af udredningsperioden. Det virker på tværs af diagnoser. Derfor giver det god mening, selv om barnet eller den unge endnu ikke er færdigudredt”, siger Marianne Skjold.
Nedadgående spiral med store konsekvenser
Indtil videre er ingen synlig bedring sket, og i efteråret viste en undersøgelse fra Lægeforeningen, at de midler, politikerne allerede har afsat til psykiatrien, ikke kan mærkes nogen steder.
”Børn, unge og deres familier er sat ud af spillet. Børn og unge kommer ikke i skole eller i gang med uddannelse. Forældre kan miste deres arbejde og risikerer at få belastningsreaktioner på grund af den desperate situation, familien er i”, siger Marianne Skjold.
Psykiatrifonden dokumenterede de alvorlige konsekvenser for hele familien af ikke at få hjælp, i en undersøgelse blandt forældre til børn med psykiatriske diagnoser. Den viste, at 84 procent af forældrene oplever, at barnets situation har negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse eller problemer med arbejde og økonomi.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: Aftale om sammenlægning udløser ros og optimisme11.3.2025 15:59:51 CET | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen kommer til at forme sundhedsvæsenet i de fire fremtidige regioner, og set med patientens øjne er der grund til ros og stor optimisme, mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun læser det som en ambition om en fuldstændig sammenlægning.
Fagfolk omkring børn i familier med psykisk sygdom: Tillid er afgørende10.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 børn og unge i Danmark vokser op med en far eller en mor med en psykisk sygdom. Uden hjælp og støtte har de selv en stor risiko for at mistrives eller for selv at blive ramt af psykisk sygdom. I en ny podcast møder vi tre fagfolk, der arbejder i feltet omkring familierne - skolelæreren, pædagogen og socialrådgiveren i psykiatrien. De deler ud af erfaringer, dilemmaer og udfordringer, de møder i deres arbejde, og understreger samstemmende, at tilliden er afgørende for den gode kontakt.
60 år: Torsten Bjørn Jacobsen6.3.2025 15:17:51 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen fylder 60 år lørdag den 8. marts.
Psykiatrifonden: Råd om angst i en urolig verden6.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig, kriser og katastrofer. Nyhederne flyder over af historier om en verdenssituation, der kan virke foruroligende. Psykiatrifondens rådgivning taler med flere mennesker, der ellers ikke har kendt til angst eller alvorlige bekymringer i deres liv, men som mærker det nu og har brug for en snak. Leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson deler en række råd, som kan give ro.
OL-stjerne vil støtte andre med psykiske udfordringer27.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
At tale højt om psykisk sygdom har stor betydning. Det ved bordtennisspiller Anders Lind nu, efter at han begyndte at tale åbent om at have autisme. Mange unge og forældre beder ham om råd, og nu løfter OL-deltageren den opgave sammen med Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum