Stærkere økonomi kommer bl.a. plejehjem til gode
13.3.2025 10:40:36 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Partierne bag budget 2025 vil nedskrive merforbruget for udvalgte plejehjem med særlige udfordringer. Styringsmæssige tiltag skal understøtte ledelserne bedre fremadrettet.
Som en del af den årlige regnskabsproces overføres institutionernes mer- og mindreforbrug fra år til år.
Det giver i år mulighed for at prioritere de plejehjem, der har oparbejdet store ubalancer. Partierne bag budgettet har besluttet at nedskrive merforbruget for plejehjem, som har stået over for betydelige udfordringer. Ved at nedskrive merforbruget sikres, at plejehjemmene kan fortsætte med at levere service og pleje af samme høje kvalitet.
Borgmester Ann Sofie Orth siger:
"Budget 2025 er ikke blot en økonomisk plan; det er et løfte om at tage ansvar for vores mest sårbare borgere og styrke den velfærd, som vi alle værdsætter. Vi er på rette vej med en økonomi i balance, og det giver os muligheden for at investere i den borgernære velfærd. Det glæder mig, at vi sammen kan tage ansvar og sikre, at vores plejehjem får de nødvendige ressourcer til at trives."
Randi Mondorff, formand for Social- og sundhedsudvalget tilføjer:
"Ældreområdet er desværre udfordret. Også i Rudersdal oplever vi, at selv små uforudsete ting kan få plejehjemmenes stramme budgetter til at skride. Plejehjemsbeboerne er i dag ældre og dårligere, når de kommer på plejehjem og det er vanskeligt at rekruttere de ønskede medarbejdere. Det udfordrer både pleje- og ledelsesopgaven. Vi har fuld fokus på at hjælpe ledelserne og optimere styringen på vores plejehjem, men nu og her er vi nødt til at tage et særligt ansvar og forholde os til realiteterne. Ved at nedbringe en del af gælden og samtidig sætte ind med ledelse og tæt styring, kan vi give vores plejehjem et nyt afsæt for at skabe balance i økonomien."
Overførselssagerne behandles efter udvalgsbehandlingerne i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkRandi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum