Ørsted når to milepæle inden for landvind i Tyskland: Idriftsættelse af landvindmølleparken Bahren West I og påbegyndelse af opførelse af Bahren West II
13.3.2025 10:30:00 CET | Ørsted A/S | Pressemeddelelse
Ørsted har nået vigtige milepæle for begge faser af landvindprojektet Bahren West på i alt 112 MW i Brandenburg i Tyskland.

Landvindmølleparken Bahren West I er nu det største landvindprojekt i Ørsteds tyske portefølje. Projektet kan med sin kapacitet på 50,4 MW forsyne, hvad der svarer til 35.000 tyske husstande med grøn strøm.
Med færdiggørelse af den første etape af de to landvindmølleparker går Ørsted nu i gang med anden fase af projektet med anlægsarbejdet på Bahren West II på 61,6 MW, der forventes påbegyndt i maj 2025. Den endelige færdiggørelse forventes i 2027.
Projektet understreger Ørsteds fokus på at fremme energiomstillingen i Tyskland og udbygge sin landvindportefølje i landet.
Stefan Bachmaier, landechef for Ørsteds aktiviteter inden for vedvarende energi på land i Tyskland, siger:
"Vi er glade for at kunne melde ud om både idriftsættelsen af Bahren West I og den forestående byggestart for Bahren West II. De to projekter er vigtige milepæle for Ørsteds ambitioner for landvind i Tyskland. Med Bahren West yder vi ikke kun et stort bidrag til Tysklands mål for vedvarende energi, vi understreger også vores fokus på at levere grøn, stabil og bæredygtig energi."
Ud over landvindmølleparkerne Bahren West l og II forventer Ørsted også at idriftsætte landvindmølleparken St. Wendel på 16,8 MW senere på året. Bahren West-landvindmølleparkerne ligger ved den tyske-polske grænse i Neisse-Malxetal-området i Brandenburg.
På globalt plan har Ørsted en installeret landvindkapacitet på ca. 3,8 GW.
Om Bahren West I
Bahren West I-projektet består af ni Vestas V150-vindmøller, der hver har en effekt på 5,6 MW. Vindmølleparkens samlede kapacitet er 50,4 MW.
Om Bahren West II
Den nye landvindmøllepark Bahren West II udgør anden fase af Bahren West-projektet og vil bestå af 11 Vestas V150-vindmøller, der hver har en effekt på 5,6 MW. Med en samlet kapacitet på 61,6 MW vil landvindmølleparken kunne producere nok grøn strøm til at forsyne, hvad der svarer til 45.000 tyske husstande med grøn strøm. Det er planen, at landvindmølleparken skal stå færdig i 2027.
Kontakter
Frederik Høj RühneMedia Relations
Tlf:+45 99 55 72 77freho@orsted.comBilleder

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker og bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.300 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2024 en omsætning på 71,0 mia. kr. (9,5 mia. euro). Besøg orsted.com eller følg os.
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted og PGE påbegynder anlægsarbejdet til havs på Baltica 211.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ørsted og PGE har igangsat anlægsaktiviteterne til havs på Baltica 2-projektet. De første monopælfundamenter er allerede blevet installeret i den polske del af Østersøen. Med dette projekt bygger Ørsted og PGE Polens største havvindmøllepark på 1,5 GW, hvilket er nok til at forsyne 2,5 millioner polske husstande med strøm.
Revolution Wind begins delivering power to New England14.3.2026 06:07:24 CET | Press release
Built by more than 1,000 local union workers, the project is expected to power 350,000+ homes with affordable, reliable electricity.
Revolution Wind leverer første strøm til New England14.3.2026 06:07:24 CET | Pressemeddelelse
Projektet, som er bygget af over 1.000 lokale overenskomstansatte arbejdere, forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande med sikker og billig strøm.
Ørsted udpeger Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør, da Henriette Fenger Ellekrog afslutter sin direktionskarriere28.1.2026 08:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har udpeget Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør og medlem af koncernledelsen med virkning fra 1. august 2026. Udpegelsen sker som led i et planlagt lederskifte, da Henriette Fenger Ellekrog, nuværende HR-koncerndirektør, har valgt at afslutte sin direktionskarriere.
Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet26.1.2026 12:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum