Den grønne trepart for Øresundskommunerne fik flyvende start
Arbejdet med at realisere Den grønne trepart er en kæmpe opgave, som skal løses meget hurtigt. Fredensborg Kommune har formandskabet og den 27. februar var kommunen vært ved det første møde.

Louisiana Museet og Øresund skabte den perfekte fysiske ramme for fire timers intensivt samvær, hvor de 58 deltagere hurtigt tog ejerskab af opgaven i Trepart Øresund. Deltagerne kommer fra de 24 kommuner, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt Landbrug og Fødevarer.
”Opgaven er meget kort fortalt, at vi i 2025 skal udpege de områder, der skal bidrage til at reducere CO2-udledningen ved at udtage de drænede lavbundsjorde. De samme områder tjener blandt andet også til drikkevandsbeskyttelse, beskyttet natur og øget biodiversitet. Samtidig har vi en opgave med at reducere kvælstofudledningen til Øresund, som skal sikre et sundt havmiljø fremover,” siger Hanne Berg, der er udvalgsformand i Fredensborg Kommune, som har formandskabet for den lokale trepart Øresund.
”Jeg synes, vi står overfor en stor udfordring, fordi vi jo ikke kender det mål, den enkelte kommune skal indfri. Vi kender kun vores fælles mål. Og netop det er udfordringen: at vi skal løfte i flok og bidrage, som vi hver især kan bedst, for at komme i mål her i 2025.
Jeg er utroligt glad for, at den grønne trepart fik så god en start, alle deltagerne bød ind og viste et udpræget engagement i opgaven.
Vi mødes allerede igen i løbet af få måneder, for vi skal inden sommerferien rapportere de første bud på lavbundsarealer i det statslige IT-system MARS, der er udviklet til lejligheden,” slutter Hanne Berg.
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg telefon 50 83 63 44
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
