Personalets venlighed og imødekommenhed får igen topkarakter på Regionshospitalet Gødstrup
Resultaterne af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2024 viser, at hospitalet fastholder det meget flotte resultat fra det første hele år på Regionshospitalet Gødstrup.

Hen over de fire patientkategorier: akut indlagte, akut ambulante og planlagt indlagte og planlagt ambulante patienter oplever 96,25 procent i høj grad og meget høj grad, at personalet er venligt og imødekommende.
- På vegne af patienterne vil jeg gerne anerkende personalet for den imødekommenhed, som tydeligvis er til stede på Regionshospitalet Gødstrup, udtaler formanden for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Purnima Erichsen (C) og føjer til:
- Når man føler sig velkommen, øger det patientens oplevelse af tryghed, hvilket igen gør det muligt at mobilisere et lille overskud til hurtigere at kunne komme på fode igen efter sygdom og behandling. Tallene viser, at både personale og patienter for alvor har fundet sig til rette i de nye, flotte og inspirerende rammer. Stort tillykke med det.
Patienter i planlagt ambulante forløb tages med på råd
Alle kliniske afdelinger på hospitalet indgår i LUP 2024 med en score på tilfredsheden blandt de mange ambulante patienter, som hver dag møder ind til planlagte kontroller, undersøgelser og behandling. I alt 12.559 patienter i denne kategori har bidraget til LUP-undersøgelsen, og patienterne på Medicinsk Afdeling og Kræftafdelingen er dem, som bidrager mest til hospitalets positive resultat med henholdsvis 9 og 6 spørgsmål over hospitalsgennemsnittet.
På hospitalets kræftafdeling har man eksempelvis sat patientinvolvering i system, og bruger en ”beslutningshjælper” til at hjælpe patienten med at få et visuelt overblik over fordele og ulemper ved de mange typer af kræftbehandling. Beslutningshjælperen indgår i en samtalemodel, der kan bruges i mange situationer. Ikke kun når der skal tage stilling til behandling, men også ved udskrivningssamtaler og ved inddragelse af pårørende.
- Vi oplever, at jo færre forudsætninger, patienten har, jo flere fordele har de af materialet. Fordi materialet er visuelt, og vi ikke skal læse os gennem lange tekster, er det lettere for os at inddrage patienter med færre ressourcer, forklarer Troels Bechmann, overlæge på Kræftafdelingen og føjer til:
- Jeg kan se, materialet gør en forskel, og at jeg får patienten mere med. Samlet set oplever jeg, at vi sammen tager bedre beslutninger.
Alle fagfolk på afdelingen er blevet undervist i brugen af materialet, og resultaterne af at blive taget med på råd kan aflæses i LUP 2024. På en skala fra 1-5 er tilfredsheden steget fra 3,99 i LUP 2022 til en score på 4,16 i LUP 2024. Landsgennemsnittet på denne LUP-skala er i 2024 på 4,05.
Hospitalets lægefaglige direktør, Jens Friis Bak, hæfter sig ved, at ét af hospitalets højt profilerede områder, nemlig inddragelse af patienter i deres forløb, er et område i positiv udvikling:
- Man kan læse mange ting ud af sådan en undersøgelse. For mig er det vigtigt at være opmærksom på de forhold, som vi ved har stor betydning for selve kvaliteten og oplevelsen af det samlede patientforløb. Og det at blive involveret og taget med på råd betyder, at flere patienter er i stand til at mestre eget forløb, hvilket igen frigiver flere ressourcer til de patienter. som har brug for ekstra opmærksomhed, støtte og behandling.
Fakta om LUP-2024 for hele hospitalet
På tværs af de 6 LUP-områder ligger Regionshospitalet Gødstrup over landsgennemsnittet på 27 ud af 57 spørgsmål. På landsgennemsnittet i 28 spørgsmål og under landsgennemsnittet på to spørgsmål.
LUP er udvidet til også at omfatte radiologien. Derfor indgår der totalt 57 nationale spørgsmål på tværs af områderne i LUP 2024, mens der kun indgår 48 nationale spørgsmål i sammenligningen med LUP 2023.
Antal nationale spørgsmål:
Område | Total | Over lands-gennemsnit | På lands-gennemsnit |
Under lands-gennemsnit | Forbedring siden 2023 | Fastholdelse siden 2023 | Forringelse siden 2023 |
Planlagt indlagte | 9 | 4 | 5 | - | - | 9 | - |
Akut indlagte | 9 | 9 | - | - | - | 9 | - |
Planlagt ambulante | 9 | 2 | 7 | - | - | 9 | - |
Akut ambulante | 9 | 1 | 8 | - | 1 | 8 | - |
* Røntgen | 9 | 1 | 6 | 2 | - | - | - |
Fødende | 12 | 10 | 2 | - | 1 | 11 | - |
Total | 57 | 27 | 28 | 2 | 2 | 46 | - |
Flere oplysninger
Udvalgsformand Purnima Erichsen (C), tlf. 4049 4672
Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, tlf. 4093 7985
Overlæge Troels Bechmann, tlf. 2961 6025.
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Virtual reality skal forberede jordemødre og fødselslæger på traumatiske fødselsforløb11.9.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
ARBEJDSMILJØ: Et simuleret træningsforløb skal ved hjælp af virtual reality styrke jordemødre og fødselslægers evne til at klare modgang og forebygge traumer hos medarbejdere.
Forskningsprojekt skal undersøge de langsigtede konsekvenser af vold og trusler på jobbet10.9.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
ARBEJDSMILJØ: Gødstrup-forsker vil undersøge, hvad det på lang sigt betyder for helbredet og tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis man bliver udsat for vold og trusler på jobbet.
Flot fremmøde til Åbent Hospital i Gødstrup8.9.2025 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 500 gæster blev klogere på kunst og kultur-arbejdet på Regionshospitalet Gødstrup.
Åbent hospital: Oplev hvordan kunst og kultur kan fremme sundhed27.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 7. september kl. 11-14 slår Regionshospitalet Gødstrup dørene op. Kom, se og hør hvordan kunst, kultur og særlige rum kan fremme både mental og fysisk sundhed.
Unge med veluddannede forældre har større risiko for depression27.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie overrasker: Unge med højtuddannede forældre har markant højere risiko for at få en diagnose relateret til humørforstyrrelser. Ulige adgang til udredning kan være en forklaring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum