Enorm forskel på, hvor stor en udbetaling man skal lægge til huskøb på tværs af kommuner
Der er kæmpe forskel på, hvor stor en udbetaling man skal lægge, når man køber et gennemsnitligt hus på tværs af landets kommuner. Se her, hvor stor den skal være i din kommune.

Når man køber en ejerbolig, skal man som hovedregel lægge 5 pct. af købsprisen i opsparet udbetaling, mens man kan låne resten gennem bank og realkreditinstitut.
Det betyder, at størrelsen på den opsparing, man skal have for at købe en bolig, afhænger direkte af prisen på boligen. Der er mange forhold, der spiller ind i en boligs pris, og et af disse er, hvor i landet den ligger. For der er markante forskelle på huspriserne fx i Lolland eller Tønder kommune sammenlignet med hovedstadskommunerne.
Det betyder også, at der er en enorm forskel på, hvor mange penge man skal have sparet op til huskøb på tværs af kommuner. Det viser en ny analyse, som bankportalen Mybanker har lavet på baggrund af tal fra Finans Danmark og Danmarks Statistik.
”Købte man et gennemsnitligt størrelses hus på Frederiksberg i 2024, skulle man lægge en udbetaling på 650.000 kr. Købte man derimod et gennemsnitshus på Lolland i 2024, skulle man bare have sparet 31.500 kr. op til udbetalingen. Udbetalingskravet var altså knap 620.00 kr. eller 20 gange større ved huskøb på Frederiksberg end på Lolland”, siger cheføkonom i Mybanker, Jens Hjarsbech, der står bag analysen.
Den store forskel skyldes hovedsageligt, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse solgt i 2024 på Frederiksberg var på godt. 72.000 kr., mens den på Lolland var på godt 4.700 kr. Samtidig er det gennemsnitlige hus på Frederiksberg lidt større end på Lolland.
”Man skal som boligkøber i øvrigt være opmærksom på, at de krævede 5 pct. i udbetaling reelt ikke er nok, da der er en række omkostninger forbundet med købet som fx afgifter, advokat og andre rådgivere, flytteomkostninger mv. Så ofte skal man nærmere have sparet 7-9 pct. op frem for de 5 pct.”, siger Jens Hjarsbech.

Udbetalingskravet ændrer sig i kroner og øre i takt med boligpriserne. Ser vi på, hvor meget udbetalingskravet til et gennemsnitligt huskøb er ændret siden 2020, topper Frederiksberg kommune igen listen. For her skulle man have sparet 157.000 kr. mere op i 2024 sammenlignet med et køb af hus på samme størrelse i 2020.
Omvendt kunne man slippe med en udbetaling, der er 3.800 kr. mindre i 2024 sammenlignet med 2020, hvis man købte et gennemsnitligt hus i Frederikshavn, da huspriserne her er faldet i den periode. Forskellen viser, er der er meget stor forskel på, hvor vanskeligt det kan være for førstegangskøbere at forberede sin økonomi til et huskøb på tværs af landet.
”Når man skal spare op til et huskøb ude i fremtiden, skal man ikke bare spare nok op til at købe et hus til det aktuelle prisniveau. Man skal også spare nok op til at følge med stigningerne i huspriserne i den kommune, man gerne vil købe i, i den tid man bruge på at spare pengene op. Kan man ikke det, må man omvendt sænke sine krav til boligen og købe en bolig i en lavere prisklasse”, siger Jens Hjarsbech.
Se udbetalingskravet i 2024 og ændringen siden 2020 i alle landets kommuner her: https://www.mybanker.dk/artikler/forskel-paa-udbetaling-til-huskoeb-kommuneniveau/
Tallene på kommuneniveau er også vedhæftet.
Nøgleord
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Vedhæftede filer
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Fortsat ikke privatøkonomisk ligestilling mellem køn8.3.2025 10:55:03 CET | Pressemeddelelse
Kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd, har lavere pensionsformuer, er mindre aktive investorer, og er tilsyneladende mindre involveret i familiens kontakt til banken. Nye tal fra Mybanker viser dog, at der er fremgang at spore i den privatøkonomiske ligestilling, men der er stadig lang vej til fuld ligestilling.
Bankernes udlånsrenter fortsatte ned i februar4.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for februar 2025 Bankernes renter på boliglån faldt yderligere i februar. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Unge investorer stormer frem17.2.2025 10:52:09 CET | Pressemeddelelse
Danskernes interesse for at investere har været stigende de senere år, og det er en trend, der i særlig høj grad har ramt unge under 40 år. Antallet af 18-24-årige med aktier og andele i investeringsfonde er steget med hhv. 69 og 115 pct. mellem 2019 og 2023. Antallet af 30-34-årige med andele i investeringsfonde er endda steget med hele 206 pct.
Nyt år, nyt fald i bankernes renter4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for januar 2025 Bankerne har skudt det nye år i gang med nye rentenedsættelser på boliglån i banken. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Store forskelle i danskernes gæld på tværs af kommuner16.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indbyggerne i Gentofte kommune har i gennemsnit landets højeste gæld. En gennemsnitlig voksen person i Gentofte har gæld for mere end 1,5 mio. kr., hvilket er mere end fem gange så meget som i kommunen med den laveste gennemsnitlige gæld, som er Brøndby kommune. Her har en gennemsnitlig voksen gæld for knap 290.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum