Danske ventureinvesteringer faldt en smule i 2024
12.3.2025 14:30:00 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
På trods af et mindre fald i investeringsvolumen og antal investeringer i 2024 har flere udenlandske investorer fået øjnene op for danske ventureinvesteringer.

Danske ventureinvesteringer faldt en spids i 2024 sammenlignet med året før.
Det viser en ny analyse fra EIFO, der har undersøgt udviklingen på det danske venturemarked i 2024.
Analysen viser, at danske virksomheder samlet rejste venturekapital for lige knap 8,4 mia. kr. i 2024 fordelt på 112 investeringsrunder. Det samlede beløb er 5 pct. lavere end i 2023. Antallet af investeringer er i samme periode faldet med 7 pct.
Danmark klarede sig imidlertid bedre end det brede europæiske marked, hvor volumen faldt 8 pct., mens antallet af investeringer var 23 pct. lavere end i 2023.
Faldet i både Danmark og Europa er sket, på trods af at flere makroøkonomiske forhold har forbedret sig fra 2023 til 2024. Renterne er faldet, og inflationen er stabiliseret.
”Geopolitiske usikkerheder som krigen i Ukraine og efterårets amerikanske præsidentvalg kan have dæmpet investeringslysten. Vi kan dog glæde os over, at Danmark har vist sig at være en tand mere robust end det øvrige europæiske marked i 2024,” siger Erik Balck Sørensen, der er investeringsdirektør i EIFO.
Faldet er især drevet af en opbremsning i investeringer i growth-stadiet. Antallet af investeringer i growth-virksomheder faldt fra 16 til 10, mens det samlede investerede i beløb i growth-virksomheder faldt med 25 pct.
Det bliver dog til en vis grad opvejet af en stigning på 24 pct. af det samlede investerede beløb i late-stage-investeringsrunder.

Flere internationale investorer
Mens ventureinvestorerne bredt set har mistet en smule appetit, har udenlandske investorer igen i højere grad fået øjnene op for danske virksomheder.
EIFOs analyse viser, at andelen af investeringsrunder med deltagelse fra udenlandske investorer steg fra 65 pct. i 2023 til 70 pct. i 2024.
Derudover voksede andelen af kapital, der udelukkende kom fra udenlandske investorer, fra 11 pct. i 2023 til 27 pct. i 2024.
”Den øgede tilstedeværelse af internationale investorer på det danske venturemarked afspejler en stærk global interesse i danske iværksættervirksomheder og deres skaleringspotentiale. Det er positivt for sammenlignet med andre nordiske markeder har Danmark en relativt lille national investorbase, hvilket gør udenlandsk kapital afgørende for at skalere startups,” siger Erik Balck Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent
Tlf:23 61 10 19jemh@eifo.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Med et samlet engagement på over DKK 170 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO i 78 selskaber og 16 fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmark fastholder sin position som et af Europas stærkeste venturemarkeder26.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods mindre tilbagegang tiltrækker danske startups fortsat betydelig risikovillig kapital, men konkurrencen om de største investeringer er blevet skærpet. Det viser EIFOs årlige analyse From Startup to Scaleup 2026.
Danmark finansierer ny ukrainsk vindpark, der sikrer strøm til titusinder af husstande25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ruslands krig i Ukraine har skabt et akut behov for ny energiproduktion. Med et lån på 750 mio. kr. baner EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) vej for, at den ukrainske landbrugsvirksomhed Kernel går ind i energiproduktion ved at opføre ny vindpark.
Ny analyse: Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri13.7.2026 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
EIFO investerer i biosolutions-startup’et Visibuilt, der udvikler en ny type bindemiddel baseret på svampens rodnet, som kan reducere klimaaftrykket fra nogle af verdens mest CO₂-tunge materialer.
Triton Depth rejser 7,5 mio. kr. til at styrke Europas sikkerhed under vandet13.7.2026 06:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske defencetech-startup Triton Depth har fået investering fra EIFO og The Creator Fund til at udvikle ny teknologi, der kan afsløre undervandsdroner og beskytte kritisk infrastruktur under havoverfladen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum