Undervisning forbedrer mødet med patienter med psykisk lidelse
Det kan betale sig at undervise sundhedsfaglige i somatikken, hvordan man møder og hjælper patienter med psykiske lidelser. Det viser en netop offentliggjort evaluering af et undervisningsforløb på Rigshospitalet. Deltagernes tilbagemelding er, at de er blevet bedre klædt på til mødet med patienter med psykiske lidelser.
Fire ud af fem danskere får på et tidspunkt i livet en psykisk lidelse, der kræver behandling. De fleste vil samtidig få behov for behandling af en fysisk lidelse i det somatiske sundhedsvæsen. For mange sundhedsprofessionelle her kan mødet med patienter med psykiske lidelser være en udfordring. Og den manglende viden kan føre til fordomme og berøringsangst – der i sidste ende kan få alvorlige konsekvenser for patienterne som for eksempel underdiagnosticering eller manglende eller forsinket behandling af fysiske sygdomme.
Landsindsatsen EN AF OS arbejder målrettet med afstigmatisering af psykiske lidelser i somatikken, hvor de tilbyder undervisning i det gode møde til alle sundhedsprofessionelle på somatiske afdelinger.
Undervisningen bliver varetaget af en regional konsulent fra PsykInfo og en EN AF OS-ambassadør, som er tidligere patient.
Selve undervisningen består af et personligt oplæg fra ambassadøren efterfulgt af fælles dialog og refleksion om, hvordan fagpersonernes holdninger og adfærd påvirker patienter med psykiske lidelser. Undervisningen inddrager også faglige og personlige perspektiver på de dilemmaer og udfordringer, der fylder på de enkelte afsnit. Der kommer også gode råd til forebyggelse af konflikter og misforståelser, kommunikative værktøjer og fokus på afstigmatisering.
Louise Hornbøll, projektleder i EN AF OS, fortæller om undervisningen:
”Vi ser, at det særligt er dialogen med tidligere patienter, der giver fagpersonerne en vigtig indsigt i levede erfaringer, som åbner for refleksion over egne fordomme og stigmatiserende adfærdsmønstre. Samtidig bringer undervisningen nye og vigtige kompetencer på banen. Det drejer sig om at møde patienterne som hele mennesker og med en åben og nysgerrig tilgang, hvor en diagnose i journalen ikke overskygger for opmærksomheden på patienternes behov og somatiske symptomer. Efter undervisningen fortæller fagpersonerne, at de føler sig mere trygge i at spørge åbent og nysgerrigt ind til patienten, og det er et vigtigt skridt til at forebygge stigmatisering.”
Indsatsen har stort potentiale for at mindske stigmatisering
Evalueringen af undervisningen viser blandt andet, at 70 % af de sundhedsprofessionelle, der deltog i undervisningen, oplever at undervisningen i høj grad eller meget høj grad har givet dem brugbar viden om patienter med psykiske lidelser. Desuden oplever deltagerne, at undervisningen klæder dem bedre på til mødet med patienter med psykiske lidelser. Samlet set peger evalueringen på, at indsatsen har et stort potentiale for at mindske stigmatisering af patienter med psykisk lidelse i det somatiske sundhedsvæsen.
Som det gælder for alle former for kulturforandring og adfærdsfornyelse, kræver det en vedvarende og fokuseret indsats at skabe et fortsat fokus på at forebygge stigmatisering. Håbet er derfor også, at endnu flere afdelinger og fagpersoner indfører undervisningen som et tilbagevendende kompetenceudviklingstilbud.
Undervisningen er et landsdækkende tilbud, som udbydes af EN AF OS i de regionale PsykInfoer (Psykiatriske informationscentre). Undervisningen tilpasses så vidt muligt de enkelte afdelingers behov ift. varighed, lokation og indhold. Kontakt EN AF OS | Sundhedsstyrelsen
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Nye krav skal hjælpe borgere med nedsat hørelse1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye nationale kvalitetskrav skal give bedre hjælp og færre unødvendige undersøgelser af mennesker, der har brug for høreapparat.
Brug mindst faktor 30, når du er i solen30.6.2025 14:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sommer, og det gør, at UV-indekset er ekstra højt. Derfor er det ekstra vigtigt at passe på sin hud og undgå at blive forbrændt ved at følge anbefalingen om at bruge mindst faktor 30 i solcremen.
Unge får støtte til at sige nej til stoffer på Roskilde Festival30.6.2025 09:04:30 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen kører denne sommer en ny kampagne mod opioider og andre stoffer. Kampagnen rulles ud på ni festivaler, heriblandt Roskilde Festival, som en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider.
Ny kampagne skal klæde forældre og andre voksne på til en snak om opioider10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune lancerer i dag en ny kampagne. Den skal give forældre og andre voksne omkring unge konkret viden og gode råd til at tage den vigtige samtale med teenagere om opioider og andre stoffer. Kampagnen er en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider, der også indeholder en ny vidensbank med tal for brug af opioider og andre stoffer fra fx en ny spildevandsundersøgelse.
Positive fællesskaber skal få færre unge til at begynde på tobak og nikotin26.5.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere børn og unge bruger nikotinprodukter, som for eksempel nikotinposer, vapes, puff bars og cigaretter, enten hver dag eller en gang imellem. Derfor har Sundhedsstyrelsen nu udviklet undervisningsmateriale, der skal styrke positive fællesskaber uden tobak og nikotin. Det er målrettet til brug i 5.-7. klasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum