Nye krav skal hjælpe borgere med nedsat hørelse
Nye nationale kvalitetskrav skal give bedre hjælp og færre unødvendige undersøgelser af mennesker, der har brug for høreapparat.
Mere end en halv million voksne har en så nedsat hørelse, at de har brug for et høreapparat. Men i dag er der stor forskel på, hvilken undersøgelse og behandling man får, alt efter om de går til en privat leverandør eller et offentligt sygehus. Det skal nye faglige kvalitetskrav fra Sundhedsstyrelsen ændre på. Kravene er en del af regeringens plan for en styrket indsats på høreområdet.
”I dag kan det være forskelligt, hvordan du bliver undersøgt og rådgivet om for eksempel valg af høreapparater, hvis du har nedsat hørelse, og du kan opleve, at nogle af de samme undersøgelser bliver gentaget. Med de nye krav skal borgere have en ensartet behandling af høj kvalitet – og dermed den bedste hjælp til at finde det høreapparat, der passer til deres behov,” siger enhedschef Tanja Popp fra Sundhedsstyrelsen.
Færre gentagelser – bedre tilpasning
Med de nye krav bliver der blandt andet indført en fælles standard for den indledende høreundersøgelse. Samtidig skal borgere, der henvises fra fx egen læge, fremover ikke igennem de samme høreprøver flere gange, når de vælger behandling.
Derudover indføres krav om, at høreapparater skal tilpasses mere præcist til den enkeltes høretab – det kan være ved brug af den såkaldte REM-måling (Real Ear Measurement). En metode, der ifølge ny forskning kan mindske behovet for mange efterjusteringer og dermed øger brugerens glæde ved høreapparatet og sandsynligheden for, at vedkommende bruger det.
”Målet er, at alle borgere med høretab skal føle sig trygge ved, at de får en god behandling uanset, hvor de får deres høreapparat,” siger Tanja Popp.
Fakta:
- Over 500.000 danskere har et høretab i større eller mindre omfang og kan have gavn af høreapparat. Forekomsten af høretab stiger oftest med alderen.
- De nye krav skal mindste antallet af unødvendige gentagelser af undersøgelser.
- En ny metode til præcis tilpasning af høreapparater (REM-måling og mere virkelighedstro tilpasning med naturlig baggrundsstøj) skal være standard.
- Kvalitetskravene gælder for både offentlige og private leverandører.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Plejepersonale uddannes til at åbne samtalen med LGBT+ personer i ældreplejen14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at op mod hver 10. ældre borger er LGBT+ person og kan opleve udfordringer i mødet med ældreplejen? Få redskaber og inspiration til at skabe en tryg relation og inkluderende ramme for ældre LGBT+ personer.
Nyt kompetencecenter skal styrke behandling af opioidafhængighed4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har åbnet for ansøgninger om at etablere Danmarks første nationale kompetencecenter for substitutions- og abstinensbehandling. Centret skal indsamle og formidle viden samt hjælpe fagpersoner med at give bedre behandling til borgere med opioidmisbrug.
Brug mindst faktor 30, når du er i solen30.6.2025 14:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sommer, og det gør, at UV-indekset er ekstra højt. Derfor er det ekstra vigtigt at passe på sin hud og undgå at blive forbrændt ved at følge anbefalingen om at bruge mindst faktor 30 i solcremen.
Unge får støtte til at sige nej til stoffer på Roskilde Festival30.6.2025 09:04:30 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen kører denne sommer en ny kampagne mod opioider og andre stoffer. Kampagnen rulles ud på ni festivaler, heriblandt Roskilde Festival, som en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider.
Ny kampagne skal klæde forældre og andre voksne på til en snak om opioider10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune lancerer i dag en ny kampagne. Den skal give forældre og andre voksne omkring unge konkret viden og gode råd til at tage den vigtige samtale med teenagere om opioider og andre stoffer. Kampagnen er en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider, der også indeholder en ny vidensbank med tal for brug af opioider og andre stoffer fra fx en ny spildevandsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum