Kender du en, der fortjener at vinde en demenspris?
Fra i dag 12. marts og frem til 9. april har du mulighed for at indstille en medarbejder, ildsjæl eller pårørende til årets demenspriser.

Ældreminister Mette Kierkgaard overrækker demenspriserne torsdag den 14. maj til DemensDagene i Tivoli Congress Center. Demenspriserne består af to priser:
Medarbejderprisen går til en medarbejder, der gør en særlig indsats for at skabe glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens.
Pårørendeprisen går til en ildsjæl i offentligt, privat eller frivilligt regi – der gør en ekstraordinær indsats for at inkludere, anerkende og støtte pårørende til mennesker med demens.
Begge prismodtagere får en personlig pengepræmie på 10.000 kr. Derudover modtager vinderen af Medarbejderprisen desuden en præmie på 50.000 kr. til sin arbejdsplads, som skal bruges til at videreudvikle det gode faglige og sociale fællesskab omkring arbejdet med demens.
Alle kan indstille personer eller tilbud/aktiviteter til begge priser – lige meget om du er pårørende, selv har en demenssygdom, er kollega, leder, ven eller noget helt andet. Du kan ikke indstille dig selv. Til gengæld kan du indstille den samme person eller det samme tilbud/aktivitet flere år i træk. Indstil her.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
- Mange mennesker i vores samfund rammes desværre af demens. Derfor er demens noget, der berører os alle sammen. Demenssygdom kan være rigtig hårdt og svært at håndtere - ikke bare for de mennesker, der bliver ramt, men også for deres pårørende. Det gør en alverden til forskel, når dygtige medarbejdere, frivillige og pårørende formår at skabe tryghed og glæde og se det enkelte menneskes behov. Jeg ser derfor frem til at hylde dem, der hver dag gør en positiv forskel for mennesker med demens og deres pårørende, ved uddelingen af demenspriserne til DemensDagene.
Pressekontakt
Ældreministeriets pressetelefon, tlf. 23 64 42 92 (modtager ikke sms).
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Nordiske lande står sammen i en verden i forandring8.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard rejser i dag til Finland for at deltage i Nordisk Ministerråd og for at lære mere om ældreplejen i Finland.
Stor interesse for pulje til lokalplejehjem8.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af blot en uge har syv kommuner søgt den nye pulje til omlægning eller oprettelse af lokalplejehjem. Tildeles alle syv kommuner midler, er der i år kun plads til en kommune mere.
Vælg ældrepleje med åbne øjne4.4.2025 10:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for ældre og deres pårørende at finde det plejehjem eller den hjemmepleje, der passer bedst til deres behov og ønsker.
Nu ligestilles offentlige og private leverandører3.4.2025 11:34:20 CEST | Pressemeddelelse
Private leverandører skal have bedre muligheder for at byde ind på opgaver i ældreplejen. Det forudsætter lige vilkår og konkurrence mellem det offentlige og det private. Nye faste overheadsatser for friplejehjem, helhedspleje og madlevering skal gøre afregningen mere transparent og mindre bureaukratisk.
Ældreministeren vil styrke indsatsen mod fejl- og underernæring2.4.2025 08:34:06 CEST | Pressemeddelelse
For mange ældre er i fare for fejl- og underernæring. En række nye indsatser skal klæde ældreplejens medarbejdere bedre på i kampen mod fejl- og underernæring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum