Der er fortsat styr på økonomien i Viborg Kommune
Viborg Kommunes regnskab for 2024 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.

Onsdag den 12. marts 2025 blev tallene for Viborg Kommunes regnskab for 2024 fremlagt for Økonomi- og Erhvervsudvalget. Regnskabet viser – før anlægsudgifter og afdrag på lån – et overskud på 314 millioner kroner, hvilket er væsentligt bedre end de 238 millioner kroner, der var budgetteret med.
Mest mulig velfærd indenfor rammerne
Viborg Kommunes borgmester, Ulrik Wilbek, siger i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet:
- Det er efterhånden ingen nyhed, at der er godt styr på økonomien i Viborg Kommune. Men jeg synes alligevel, at der er god grund til at glæde sig over det.
- I Viborg Kommune er vi ligesom andre kommuner fortsat økonomisk udfordret på familieområdet og socialområdet, ligesom flere skoler også er økonomisk presset. Men vi har stort set brugt alle de penge på velfærd, som staten giver os lov til. Det er jeg meget tilfreds med, for det at drive en kommune handler grundlæggende om at bruge pengene på borgerne uden at overskride budgetterne. Derfor vil jeg også gerne rose medarbejderne i Viborg Kommune for deres indsats.
Mange anlægsprojekter til gavn for borgerne
Der har været godt gang i anlægsprojekterne i 2024 i Viborg Kommune.
Der blev brugt netto 260 millioner kroner på anlægsprojekter, hvilket er højere end byrådets målsætning om 225 millioner kroner.
Pengene er blandt andet blevet brugt på Lysningen i Overlund (ny skole/kulturhus), Skals Børnehus og Skole, Stoholm Skole, kapacitetsudvidelse på autismeområdet, Viborg Museum, investeringer i idræts- og fritidsfaciliteter, nyt produktionskøkken til Madservice, udvikling i mindre byer og landdistrikter, trafikplan for Viborg Midtby, renovering og forbedring af fortove og vejnettet samt nye cykelstier.
- Der er gang i rigtig mange anlægsprojekter til gavn for borgerne i hele Viborg Kommune, og vi har generelt været gode til at gennemføre de planlagte projekter. Der var budgetlagt bruttoanlægsudgifter for 312 millioner kroner, og der blev udført anlægsprojekter for 334 millioner, siger Ulrik Wilbek.
Likviditeten er næsten uændret
Den gennemsnitlige likviditet steg en lille smule i 2024. Ved udgangen af 2024 udgjorde den gennemsnitlige likviditet 559 millioner kroner, hvilket fortsat er over Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på 200 millioner kroner. Hvis både service- og anlægsrammer udnyttes fuldt ud fremadrettet, vil likviditeten være på ca. 200 mio. kr.
Faktaboks om årsregnskab 2024
|
||
Økonomisk politik (mio. kr.) |
Målsætning 2024 |
Regnskab 2024 |
Resultat før anlæg og afdrag |
-250 |
-314 |
Skattefinansierede anlægsudgifter (netto) |
225 |
260 |
Gennemsnitlig likviditet |
200 |
559 |
Resultatopgørelse (mio. kr.) |
Budget 2024 |
Regnskab 2024 |
Indtægter (skatter og tilskud) |
-7.103 |
-7.137 |
Serviceudgifter |
4.613 |
4.601 |
Overførselsudgifter |
1.834 | 1.801 |
Bruttoanlægsudgifter |
312 |
334 |
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum