Thomas Emil Andersen udnævnes til professor i medicinsk mikrobiologi
12.3.2025 09:19:50 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Thomas Emil Andersens tværfaglige forskning indenfor mikrobiologien vil fortsætte i den nye stilling, og hans erfaring fra de seneste 20 år vil hjælpe med at løfte OUH og SDU’s forsknings- og innovationsstrategi.

Særligt hans indsigt i projektsamarbejde på tværs af industri og hospital skal komme i spil i professoratet – et område som vil være prioriteret i den kommende tid af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og Odense Universitetshospital (OUH).
Thomas Emil Andersen har en baggrund som molekylærbiolog fra Syddansk Universitet (SDU). Efter overstået kandidateksamen i 2005 blev han ansat som forsker ved NKT Research indtil 2009. Under ansættelsen gennemførte han en Erhvervs-ph.d-uddannelse som en af de første under denne ordning.
Thomas Emil Andersen valgte herefter at forfølge en akademisk karriere og blev efter et postdocforløb ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH/SDU ansat i en kombinationsstilling som seniorforsker og lektor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Opkoblingen til industrien har været en rød tråd i Thomas Emil Andersens forskning. Han har deltaget i en lang række innovationsprojekter i samarbejde med farma- og medicovirksomheder. Han har i dag opbygget en forskningsgruppe som aktivt bidrager til udviklingen indenfor sundhedsteknologi, lægemidler og vacciner, samt nye teknikker til identifikation og analyse af bakterier.
Sideløbende med innovationsprojekterne udfører Thomas Emil Andersens gruppe forskning i forskellige infektionssygdomme, som er særlig relevante for hospitalspatienter. Et særligt fokus har her været på urinvejsinfektioner, som Thomas Emil Andersen har forsket i siden 00’erne. Til denne forskning har han fra bunden opbygget en omfattende modelplatform med dyre- og cellekulturmodeller, som har bidraget med vigtige fremskridt indenfor forskningsområdet. Platformen og den opbyggede knowhow anvendes i dag i udvikling af nye lægemidler, vacciner og katetre i samarbejde med andre universitetsgrupper, hospitalsenheder, og industrien.
En række fondsbevillinger har støttet Thomas Emil Andersens arbejde, hvor han og samarbejdspartnere har modtaget over 140 mio. kr. i projektmidler de seneste 15 år. Hans forskning er udgivet i 70 originalartikler, hvor han har første eller seniorforfatterskab i 36. Arbejdet er publiceret i førende tidsskrifter indenfor flere områder, bl.a. Cancer Cell, Kidney International, Clinical Microbiology and Infection, Biomaterials, Nature Communications og Nature Reviews Gastroenterology and Hepatology.
Tidligt i corona-pandemien modtog Thomas Emil Andersen midler fra Novo Nordisk Fonden til at etablere Regionen Syddanmarks første virusdyrkningslaboratorium i Winsløwparken, Odense. I samarbejde med Infektionsmedicinsk Afdeling og andre hospitalsafdelinger ved OUH, koordinerede han en række studier af bl.a. COVID-19 vaccinernes effekt på nye virus-varianter. Dette arbejde bidrog til at skabe overblik over effekten af vaccinerne i udsatte patientgrupper og smitsomheden af denne virus. I øjeblikket står han i spidsen for en undersøgelse af smitsomhed og behovet for isolation hos luftvejsvirusinficerede patienter, i et samarbejdsprojekt mellem OUH og Sygehus Lillebælt.
Privat er Thomas Emil Andersen en aktiv motionist og bruger ofte sin tid på gør-det-selv projekter i hus og have. Han rejser ofte sydpå til Alperne gennem hele året, hvor han sammen med familien dyrker skiløb og mountainbike. Thomas Emil Andersen er 48 år, gift med sygeplejerske Pia Stillenmunkes og far til teenagedrengene Carl-Emil, Mikkel og Hugo på 15, 17 og 19 år.
Fødested: Nuuk, Grønland, 070476
Kontakter
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum