Ny rapport om modeller for organisering af den lokale kollektive transport
12.3.2025 11:02:16 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark har afleveret sin anden delrapport til regeringen. Rapporten præsenterer forskellige mulige modeller for fremtidens organisering af den lokale kollektive transport, men indeholder ikke udvalgets anbefalinger. Udvalgets samlede anbefalinger fremlægges i foråret.
Regeringen nedsatte i 2023 et ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Ekspertudvalget afleverede i sommer sin første delrapport, som rummede en kortlægning af rejsemønstre og nye mulige transportløsninger. Nu er den anden delrapport også afleveret. Delrapport nummer to beskriver forskellige modeller for organiseringen af den lokale kollektive transport.
Formand for ekspertudvalget, Helga Theil Thomsen, udtaler i den forbindelse:
- Vi har i arbejdet med rapporten om organisering set på forskellige modeller for, hvordan transporttilbuddene kan planlægges, samtænkes og udvikles, så de bedst tilpasses til borgernes behov. Vores opgave har ikke i første omgang været at pege på en bestemt model, men at beskrive potentialer og udfordringer ved både den nuværende organisering og andre modeller.
- Den nuværende organisering sikrer en stærk lokal forankring, fordi beslutningsansvaret ligger hos de lokale - beslutningstagere i kommunerne og regionerne. Vi ser dog også visse grænsefladeproblematikker ved at mange aktører i dag skal arbejde sammen om at udvikle et fælles kollektivt transporttilbud. Vi peger derfor også på andre modeller, som samler ansvaret mere entydigt hos færre aktører.
- De fire modeller som udvalget lægger frem, har hver især styrker og svagheder, som kan vægtes og prioriteres forskelligt af beslutningstagerne.
Transportminister Thomas Danielsen udtaler.
- Ekspertudvalgets vigtigste opgave er at tænke ud af boksen og komme med fordomsfrie bud på, hvordan vi får kollektiv mobilitet, der fungerer både i byerne og hvor der er længere mellem husene.
- Jeg vil gerne rose udvalget for med denne delrapport at have fremlagt en række forskellige mulige modeller for organiseringen. Vi får hermed spændt et rum ud og belyst fordele og ulemper ved forskellige veje, vi kan gå. Det håber jeg kan sætte en masse gode tanker og debatter i gang ude i sektoren og hos andre, der interesserer sig for den kollektive transport.
Ekspertudvalgets tredje delrapport samt anbefalinger forventes at foreligge inden sommerferien.
For yderligere oplysninger kontakt Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum