Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025
Den 19. marts rammer Danmark, som et af de første europæiske lande, 'Overshoot Day'. Det betyder, at vi resten af året bruger flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at genskabe. Men selvom det kan virke uoverskueligt, kan vi faktisk selv være med til at vende udviklingen gennem de små valg, vi træffer i hverdagen.

Allerede den 19. marts har Danmark ifølge Global Footprint Network brugt sin andel af jordens ressourcer for 2025. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der belaster jordens ressourcer mest. Hvis alle lande havde samme forbrugsmønster, ville vi have brug for fire jordkloder.
”Det kan føles uoverskueligt, at vi allerede i marts har brugt hele årets ressourcer. Og kan vi som enkeltpersoner overhovedet gøre en forskel? Her er svaret helt klart ja. Vores små handlinger i hverdagen har også betydning i det store billede. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare giver op, men i stedet træffer grønnere valg, dér hvor vi kan, og på den måde bidrager til at mindske Danmarks overforbrug”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Dine valg i hverdagen tæller
”De små valg, vi træffer hver eneste dag, er vigtige, fordi vi træffer så mange af dem, og derfor kan de tilsammen få stor betydning. Vi kan alle være med til at passe bedre på klodens ressourcer ved at forbruge mindre, men også ved at træffe mere miljøvenlige valg, når vi fx står i supermarkedet og skal købe fornødenheder som toiletpapir eller vaskemidler. Hvis man generelt går efter produkter med Svanemærket og EU Ecolabel, så er man sikker på, at produkterne lever op til skrappe krav, der mindsker det samlede aftryk på miljø og klima”, siger Rina Ronja Kari.
Og det behøver ikke være dyrere at gøre en forskel for miljøet. I størstedelen af landets supermarkeder finder du nemlig en lang række svanemærkede hverdagsprodukter som fx opvaskemiddel, bagepapir og håndsæbe.
Sådan passer miljømærkerne på ressourcerne
Det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer det cirkulær økonomi og biodiversitet – og reducerer ressourceforbrug, klimabelastning og brug af skadelige kemikalier.
”Svanemærket stiller mange krav, som er med til at begrænse overforbruget af jordens ressourcer og fremme en cirkulær økonomi. Det gælder fx de skrappe kemikaliekrav. De er nemlig afgørende for, at man senere kan genanvende og genbruge materialer fra produkterne. Et andet eksempel er, at Svanemærket til de fleste produkttyper stiller krav til kvalitet og lang levetid – og i flere tilfælde også krav, der gør reparation mulig. På den måde er Svanemærket med til at forebygge affald og spare ressourcer til produktion af nye produktion”, siger Rina Ronja Kari.
Guide til din hverdag:
En stor del af de svanemærkede produkter finder du i supermarkedet, hvor du handler dine dagligvarer. Du kan fx se efter Svanemærket på følgende produkter:
- Plejeprodukter, fx cremer, shampoo, tandpasta og deodoranter
- Baby- og børneprodukter, fx bleer, vaskeklude og legetøj
- Hygiejneprodukter, fx bind, tamponer og inkontinensprodukter
- Papirprodukter, fx toiletpapir, køkkenrulle og servietter
- Rengøringsmidler, fx sæbespåner, toiletrens og skuremiddel
- Vaskemidler, fx vaskepulver, håndopvask og maskinopvask
- Husholdningsprodukter, fx fryseposer, bagepapir og batterier.
Du kan se udvalget af svanemærkede produkter på svanemærket.dk/produkter
Fakta om danskerne og deres forbrug:
En undersøgelse som Opinion har lavet for Svanemærket, viser at:
- 86 pct. af danskerne siger, at de forsøger at begrænse deres egen miljøpåvirkning mest muligt i hverdagen.
- 50 pct. har inden for det seneste år været mere bevidste om ikke at købe ting, de ikke har brug for, for at reducere deres egen miljøbelastning.
- 35. pct. har inden for det sidste år repareret ødelagte ting i stedet for at købe nye ting.
- 33 pct. af danskerne har inden for det sidste år valgt at købe genbrug, låne eller leje i stedet for at købe nyt.
Undersøgelsen er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket. Der er adspurgt 1.007 danskere i alderen 16+ i perioden 15. marts – 15. april 2024.
Nøgleord
Kontakter
Foto: Getty Images.
(Kan frit anvendes ved redaktionel brug).
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark17.8.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er det med titel som Danmarks første event, der er Svanemærket. Dermed cementerer Klimafolkemødet, at der også i selve afviklingen af arrangementet er fokus på klimaet.
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes14.8.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu flere bygningstyper end tidligere nu kan opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel25.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.
Er der uønsket kemi i din solcreme?23.6.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig indeholde uønsket kemi. Derfor er det en god idé at vælge sin solcreme med omtanke og undgå at købe den i udlandet, hvor 1 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse køber den.
Nu kan festivaler og andre events svanemærkes7.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan du gå til koncert, konference eller sportsstævne, som er lidt grønnere. Nu kan events nemlig opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum