Nyt partnerskab skal fremhæve el- og vvs-branchens afgørende rolle i en bæredygtig fremtid
Faglærte fremhæves som nøglen til den grønne omstilling i nyt partnerskab mellem TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og EuroSkills 2025.
Partnerskabets formål er at sætte fokus på faglærte kompetencer, tekniske erhvervsuddannelser og nye teknologiske løsninger, som gør el- og vvs-branchen til nøglespillere i den grønne omstilling. EuroSkills, det europæiske mesterskab for faglærte under 25 år, finder sted i Herning til september og bliver det største uddannelsesevent i Danmark i 2025 med op til 100.000 besøgende.
Det er derfor naturligt, at brancherne støtter op om eventet – både ved at stille med dygtige deltagere på det danske Skills-landshold og gennem en Main Skills-sponsoraftale mellem EuroSkills 2025, TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.
Som en del af aftalen vil El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) etablere to områder for henholdsvis elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen, hvor de besøgende selv kan prøve kræfter med livet som elektriker eller vvs-energispecialist og opleve, hvordan kloge hænder og teknisk snilde kan være vejen til at skabe smarte, bæredygtige løsninger.
Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, udtaler:
"Vi er glade for partnerskabet med TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og ser frem til samarbejdet om et professionelt afviklet EuroSkills 2025 og vi er glade for at de tekniske grønne erhvervsuddannelser støtter op om vores arbejde. EuroSkills Herning 2025 er ikke kun Danmarks største uddannelsesevent, men også en unik mulighed for at inspirere unge som voksne til at se mod de faglærte uddannelser og de mange muligheder de giver adgang til."
Med fokus på tekniske løsninger inden for energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtige installationer er fagene helt centrale for Danmarks klimamålsætninger. Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, understreger betydningen af EuroSkills 2025 for det tekniske erhvervsliv og den grønne omstilling:
“Det tekniske erhvervsliv er helt afgørende for den grønne omstilling, og EuroSkills Herning 2025 kan hjælpe med at sætte fokus på faglærtes nøglerolle. Vi håber, at eventet kan være et skridt på vejen mod, at flere får øjnene op for de grønne tekniske erhvervsuddannelser. Skal vi være helt fremme på den grønne omstilling, kommer vi ikke uden om mere faglært arbejdskraft til det tekniske erhvervsliv.”
Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund, ser frem til at eventet kan sætte spot på elektrikerfaget:
“Samarbejdet med EuroSkills 2025 giver os en unik mulighed for at vise elektrikerfagets potentiale. Vi har brug for mange flere elektrikere, hvis de grønne ambitioner skal gøres til virkelighed. Når dørene åbner til EuroSkills 2025 i Herning, håber vi derfor, at endnu flere inspireres til at gribe fat i muligheden for en fremtidssikret karriere i el-branchen. Der er nemlig gode jobs, gode karrieremuligheder og god løn i at blive en del af el-branchen."
Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, glæder sig til at se vvs-branchens faglige stolthed skinne igennem til eventet i Herning:
“EuroSkills Herning 2025 er en enestående mulighed for at vise den høje faglighed og stolthed, som kendetegner vvs-faget og -branchen. Vores medlemmer spiller en markant rolle i den grønne omstilling ved at sikre energieffektive og bæredygtige løsninger til både private hjem og større byggerier. Vi håber, at eventet kan inspirere flere til at vælge en karriere i vvs-branchen, hvor der er brug for mange flere kloge hænder og skarpe hoveder."
Om EuroSkills Herning 2025
EuroSkills Herning 2025 er europamesterskabet for erhvervsuddannelser og samler 600 unge fagatleter fra hele Europa. Her konkurreres der inden for 38 fagområder, og der forventes at være op til 100.000 besøgende til eventet. Det er en unik platform til at fremhæve erhvervsuddannelsernes betydning for fremtidens arbejdsmarked og den afgørende rolle, faglærte spiller i den grønne omstilling.
Kontakter
Rudi Raahauge DamkjærKommunikationschef, SkillsDenmarkSkillsDenmark
Tlf:+4520923464rda@skillsdenmark.dkJesper Rønnow SimonsenDirektør i El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat
Tlf:60101214jrs@evu.dkFølg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
EU-ministre samles i Herning under EuroSkills 20252.6.2025 10:25:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Europas dygtigste unge faglærte samles i Herning til EuroSkills 2025 i september, bliver byen samtidig et politisk samlingspunkt for EU’s ministre med ansvar for erhvervsuddannelser.
EuroSkills Herning 2025 bliver den største EuroSkills-konkurrence nogensinde20.5.2025 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
EuroSkills Herning 2025 bliver den hidtil største EuroSkills-konkurrence målt på antallet af konkurrerende fagatleter. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark. Et rekordstort antal, der glæder arrangøren.
Nyt site hjælper skoler til at besøge Euroskills Herning 202511.4.2025 12:16:16 CEST | Pressemeddelelse
Et stort forberedelsessite til besøg ved EuroSkills Herning 2025 er netop lanceret. Her serveres inspirationsvideoer, undervisningsmateriale og praktisk info om det kæmpestore event. Så de unge både kan glæde sig til besøget og få faglig læring ud af det.
Danmark stiller med rekordstort landshold til EuroSkills 20259.4.2025 14:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Danmark sender sit største Skillslandshold nogensinde til EuroSkills 2025 i Herning. De 43 talentfulde fagatleter er officielt udtaget og skal konkurrere mod Europas bedste unge faglærte den 9.-13. september 2025.
Materialeforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse: LOOP skal gøre EuroSkills Herning 2025 mere bæredygtigt1.4.2025 15:46:18 CEST | Pressemeddelelse
Når EuroSkills Herning 2025 afholdes til september, bliver det med en grøn dagsorden. Med det nye bæredygtige initiativ LOOP skal materialespild fra konkurrencerne reduceres, og affald håndteres mere ansvarligt før, under og efter eventet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum