Ministeren for byer og landdistrikter vil forny Fingerplanen
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag gang i en revision af Fingerplanen, der skaber de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

Hovedstadsområdet er vigtigt for hele Danmark. Det er det bl.a. som landets største bolig- og arbejdsmarked og som international storby, der hvert år trækker turister, investeringer og virksomheder til landet. Den gældende regulering af hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, er fra 2019, og ministeren for byer og landdistrikter ser et behov for, at denne regulering bliver opdateret.
Ministeren igangsætter derfor en revision af Fingerplanen.
”Min opgave er at sikre optimale rammer for en positiv udvikling i både landdistrikter og byer. For København, forstæderne og hele hovedstadsområdet er Fingerplanen helt central for den opgave. Det er vigtigt, at Fingerplanen følger med tiden og understøtter lokalsamfund, virksomheder og kommuner i nye og positive udviklingstiltag for” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
Fingerplanen har sat rammen for byudvikling i hovedstadskommunerne siden 1947. Fingerplanen har gennem årene sikret, at væksten koncentreres i byfingrene omkring en veludbygget infrastruktur, og at de grønne kiler imellem byfingrene bevares og tilgodeser behovet for det almene friluftsliv.
En revision af Fingerplanen skal være med til at fremtidssikre hovedstadsområdet. De seneste år er befolkningen i hovedstadsområdet vokset mere end i resten af landet, samtidig med at der opstår nye vækst- og kraftcentre i forstæderne og i byerne rundt om København. Det giver også et øget pres på brugen af de grønne kiler og de rekreative værdier i hovedstadsområdet.
”Der er behov for en åben diskussion af både de overordnede balancer og de detaljerede bestemmelser i Fingerplanen, så strikse regler ikke unødigt forhindrer de mange gode og spændende lokale projekter. Vi skal se på, hvordan vi tilgodeser mulighederne for ny byudvikling, nye placeringsbehov for forsyningsanlæg og produktionsvirksomheder, stadionudvidelser og meget mere. Og vi skal se på, hvordan vi sikrer, at alle der bor i området fortsat har adgang til grønne og rekreative områder tæt på deres bopæl. Det handler om at bruge arealerne bedst muligt.” uddyber Morten Dahlin.
Ministeren igangsætter i dag en dialog med hovedstadens 34 kommuner og øvrige interessenter og interesserede om forslag og ideer, der kan bidrage til at sikre balancen i Fingerplanens principper for hovedstadsområdets planlægning. Senere vil ministeren invitere relevante aktører til at komme med ideer.
Målet er at præsentere en revideret Fingerplan i 2026.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen åbner nu en høringsportal, hvor forslag og ideer kan indsendes her.
Her kan du læse mere om Fingerplanen her.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Køge kommune oplever fremgang i turismen for 202421.2.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser fremgang for turismen i Køge kommune, hvor antallet af overnatninger i 2024 er steget med 2,5 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 152.000 overnatninger i Køge kommune. Og det er gode nyheder. Turismen er nemlig med til at skabe lokal vækst, udvikling og arbejdspladser.
2024 blev rekordår for turismen i Tønder Kommune21.2.2025 09:14:38 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at turismen i Tønder Kommune har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 7,3 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 2,2 mio. overnatninger i Tønder kommune i 2024. Og det er gode nyheder. Turismen er nemlig med til at skabe lokal vækst, udvikling og arbejdspladser.
2024 blev rekordår for turismen i Holbæk Kommune21.2.2025 09:11:25 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at turismen i Holbæk Kommune har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 32,5 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 198.000 overnatninger i Holbæk kommune i 2024. Og det er gode nyheder. Turismen er nemlig med til at skabe lokal vækst, udvikling og arbejdspladser.
Randers Kommune oplever fremgang i turismen for 202421.2.2025 08:59:47 CET | Pressemeddelelse
Nye tal for Danmarks Statistik viser fremgang for turismen i Randers Kommune, hvor antallet af overnatninger i 2024 er steget med 4,3 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 140.000 overnatninger i Randers Kommune. Og det er gode nyheder. Turismen er nemlig med til at skabe lokal vækst, udvikling og arbejdspladser.
Regeringen: Snart kan moderniseringen af Køge Bugt Strandpark begynde7.2.2025 11:43:11 CET | Pressemeddelelse
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum