Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger
8.3.2025 11:27:36 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Selvom afstanden er blevet mindre, er der stadig stor forskel på lønningerne for mænd og kvinder på ledelsesgangene ude i landets virksomheder.

Kvindelige ledere tjener 9,8 procent mindre end mandlige ledere. Heraf kan 5,9 procent ikke forklares med fx erhvervserfaring, barselsorlov, sygefravær eller andre faktorer. Det viser en helt ny analyse, som er udført af HBS Economics for Lederne.
Og selvom forskellen er faldet i forhold til året før, hvor den var på 11,7 procent, er der stadig langt til reel ligestilling på lønsedlen for landets ledere. Faktisk svarer tallene til, at kvindelige ledere i den private sektor i gennemsnit tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger. Sidste år var tallet 9.200 kroner.
”Vi glæder os naturligvis over, at lønforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere er faldet siden sidste år. Det er forhåbentligt et tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Men der er fortsat et stykke vej, før vi er i mål. Det gælder både for den forklarlige og den uforklarlige del af lønforskellen,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere.
En stor del af lønforskellen kan forklares ved, at lønnen typisk er lavere, også blandt ledere, på arbejdspladser, hvor der er mange kvinder ansat.
”Men bare fordi man kan forklare det, skal man ikke nødvendigvis forsvare det – for er det egentlig rimeligt?”, spørger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Et andet element i forklaringen er barselsorlov, som stadig har betydning for kvindelige lederes løn.
”Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at sikre de bedste betingelser for, at forældre deler barslen mere ligeligt imellem sig. Her har både politikere, ledere og de enkelte familier også et ansvar,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Brug for fælles indsats
Det kan være svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor forskellene er blevet mindre. Men hos Lederne vurderer man, at det blandt andet skyldes en kombination af et større fokus på problemstillingen og virksomhedernes arbejde med ESG, hvor lønforskelle mellem kønnene typisk også indgår.
”Samtidig er mange virksomheder og ledere optaget af at kunne tiltrække talenter til arbejdspladsen, og så ser det bare ikke så godt ud, hvis der er store lønforskelle mellem kønnene i virksomheden,” vurderer Bodil Nordestgaard Ismiris.
”Alt i alt må vi bare sige, at vi stadig har en udfordring, når det kommer til kønsbestemte lønforskelle. Det gælder helt generelt om at skabe lige muligheder mellem kønnene, ikke mindst hvad angår løn – og karriereudvikling. Derfor er det forsat vigtigt, at virksomheder og ledere arbejder med ubevidste bias i forhold til rekruttering og forfremmelser, men også når det gælder virksomhedernes lønstrukturer og lønforhandlingsprocesser,” understreger hun.
Om analysen:
Analyse af lønforskellen mellem privatansatte kvindelige og mandlige ledere i alderen 25-59 år er udført af HBS Economics for Lederne.
Følgende ledergrupper er omfattet af analysen:
- Ledere på overordnet niveau – omfatter administrerende direktører, koncerndirektører og andre stillinger inden for øverste administrerende virksomhedsledelse, viceadministrerende direktører og andre stillinger inden for virksomhedsledelse af tværgående funktioner.
- Ledere på mellemniveau – omfatter blandt andet økonomichefer, eksportchefer, marketingchefer, salgschefer, pressechefer, IT-chefer, fabrikschefer og hotelchefer.
Nøgleord
Kontakter
Jesper MelgaardPressechef
Tlf:27694569jem@lho.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum