Gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness, modtager pris på 15.000 kroner

Del

Andelskassen hylder gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness og tildeler dem bankens ”Sammen kan vi mere-pris 2025” i aktionærkreds Østjylland. Med prisen følger 15.000 kr.

Prismodtagere fra gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness sammen med Lars Danmark (tv), aktionærrådsformand i Andelskassens aktionærkreds Østjylland
Prismodtagere fra gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness sammen med Lars Danmark (tv), aktionærrådsformand i Andelskassens aktionærkreds Østjylland

På Andelskassens aktionærmøde 3. marts 2025 i Tinghallen i Viborg uddelte banken traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere-priser”. Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.

I indstillingen, Andelskassen modtog på gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness, står der blandt andet:

”Siden åbningen i januar 2024 er centeret vokset til pt. 270 medlemmer, og det skyldes ikke mindst gruppen af frivillige (6 personer) som både sørger for at der er uddannede instruktører til stede 4 dage om ugen, og at der tilbydes holdetræning 6-8 gange om ugen. Haverslev Fitness er et virkelig godt eksempel på hvad frivilligt arbejde kan, når det er bedst.”

Med Sammen kan vi mere-prisen følger 15.000 kr.

Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Østjylland var der god mad, valg til aktionærråd og et foredrag ved tv-vært og journalist Hans Pilgaard på programmet. Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken. Her fortalte administrerende direktør, Jan Pedersen, blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – i februar præsenterede et årsregnskab for 2024, der viste et historisk resultat før skat på 354,6 millioner kroner.

Mødet var for aktionærer i aktionærkredsene Øst- og Midtjylland, og det var det første af fire aktionærmøder, der alle afholdes i marts. Der deltog mere end 450 aktionærer til mødet.

Fakta:

Andelskassen uddeler hvert år Sammen kan vi mere-priserne og Andelskasseprisen til personer, grupper, virksomheder eller foreninger, der gør en forskel i deres lokalsamfund. Priserne uddeles i bankens aktionærkredse og består af fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr. pr. aktionærkreds.

Andelskasseprisen er en særlig anerkendelse til en person eller et par, som har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige områder. Her uddeler Andelskassen et beløb på 5.000 kr.

”Sammen kan vi mere-priserne” består af tre priser på hver 15.000 kr. Disse priser er en særlig anerkendelse til tre foreninger, grupper eller lignende, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsenes lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.

Kontakter

Billeder

Prismodtagere fra gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness
Prismodtagere fra gruppen af frivillige, som etablerede Haverslev Fitness
Download
Prismodtagerne i aktionærkreds Østjylland
Prismodtagerne i aktionærkreds Østjylland
Download

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye