”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.

Linda har arbejdet mere end 30 år i bankverdenen, og det er derfor en erfaren kvinde, der er blevet en del af Andelskassens hold i Svendborg. For Linda er det netop mødet med kunderne og at opbygge en god, langvarig relation, der motiverer hende i sit arbejde som kunderådgiver.
”Jeg lægger stor vægt på at gøre relationen til mine kunder så stærk som mulig. Gode relationer skaber værdi for hinanden, og man spiller hinanden gode. Jeg er meget åben, ligetil og tillidsskabende – kunderne ved, hvor de har mig, og det betyder meget for mig, at kunderne føler sig tilpas sammen med mig,” siger Linda.
Linda kommer senest fra Sparekassen Sjælland-Fyn i Svendborg, hvor hun de sidste syv år har været privatrådgiver og fagansvarlig inden for bolig. Tidligere har hun bl.a. arbejdet i Fionia Bank, hvor en del af hendes opgaver var at vurdere ejendomme gennem samarbejdet med Totalkredit. Linda har derfor en stor passion for boligrådgivning, som også ofte er en naturlig del af kundemøderne.
”Jeg synes, det er spændende at hjælpe med at finde de rigtige økonomiske løsninger for kunderne der, hvor de er i livet. ikke mindst boligkøb, som er en af de største investeringer, man gør gennem livet, for det kræver mange overvejelser, og mulighederne kan være komplekse. Det er vigtigt for mig, at kunderne går glade fra et møde og føler sig trygge ved de beslutninger, de træffer. Jeg får tit at vide, at jeg er god til at forklare tingene på en måde, der er til at forstå – og jeg kan godt forstå, at økonomi kan forekomme kompleks, når man arbejder med noget andet til dagligt,” siger hun.
Med skiftet til Andelskassen bliver Linda en del af en bank, der vil være bedst til relationer, og det tiltaler hende.
”I Andelskassen siger vi ’sammen kan vi mere’, og det betyder meget for mig. Jeg trives i et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og deler viden for at finde de bedste løsninger til gavn for både kolleger og kunder. Jeg glæder mig til at komme godt i gang – møde mine kunder og opbygge gode relationer og at have tid til at give en nærværende rådgivning, der bunder i ordentlighed, tillid og respekt,” slutter Linda af.
Privat bor Linda tæt på Sødinge ved Ringe sammen med sin kæreste. Hun har to voksne børn på 21 og 19 år og nyder fritiden med familie, venner og livet i sin store have.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
”Jeg er oprigtigt interesseret i mennesket bag tallene”3.2.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Odense har ansat 33-årige Karina Julie Munter som kunderådgiver. Hun har lang erfaring med den tætte og personlige kundedialog, og så glæder hun sig over at arbejde i Andelskassen, der tror på, at alle har brug for gode relationer.
”Hos mig er kunderne ikke bare et nummer i køen”3.2.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Odense har ansat Rikke Cecilie Pedersen som kunderådgiver. Den tætte relation til kunderne driver Rikke i sit arbejde, og det har haft stor betydning for hendes valg om at arbejde i en bank, der har fokus på de gode relationer.
”Det er vigtigt for mig at opbygge langvarige relationer med kunderne”14.1.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Aarhus har ansat 28-årige Frederik Kronborg som kunderådgiver. Frederik glæder sig over skiftet til en relationsbank tæt på sin bopæl i Aarhus, hvor han kan fokusere på at opbygge langvarige relationer med kunderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum