Husk hensynet til havfugle, når havets vindmøller skal placeres
10.3.2025 07:00:00 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Danmark er en stormagt, hvad angår havfugle, der søger føde i lavvandede marine områder. Med et internationalt ansvar for en række havfuglearter følger et ansvar for at finde de rette områder til fremtidens havvindmølleparker, mener DOF BirdLife.

I vinterhalvåret søger 100.000’er af havdykænder som ederfugle, sortænder og fløjlsænder føde i de lavvandede danske havområder, hvor de dykkende fugle kan nå bundens muslinger, snegle og krebsdyr. I stort set samme områder fisker koncentrationer af lommer og lappedykkere, mens rider og mallemukker finder føde i havoverfladen.
Nu sætter en rapport fra DCE, Aarhus Universitet, Institut for Miljø og Energi fokus på Danmarks vigtigste områder for havfugle i forbindelse med Energistyrelsens langsigtede planlægning af fremtidige havvindmølleparker i Danmark.
Kamp om pladsen til havs
- Der vil blive rift om mange havområder, fordi havvindmøller er lettest og billigst at placere på lave dybder, men det er ofte præcis de samme områder, som er vitale for havfuglene. Derfor håber vi, at politikerne vil læse rapporten fra DCE meget nøje, når de skal tage stilling til havvindmøllernes placering, for den fortæller klart, hvilke områder, der er livsvigtige for havets dykænder, lommer, lappedykkere, ja, for alle de havfugle, som Danmark har et stort ansvar for at passe på, siger Jacob Jensen, der er chef for naturfaglig afdeling i DOF BirdLife, der er en del af BirdLife International.
Værn om havfugles spisekamre
Tyske Bugt, der er den sydøstlige del af Nordsøen ud for Vadehavet mellem Danmark, Tyskland og Holland er et af de områder, hvor store koncentrationer af fugle opholder sig i måneder for at søge føde, så hele bugten bør friholdes for havvindmølleparker, der kan fortrænge fugle eller øge risikoen for kollisioner. Det samme bør være tilfældet med det nordlige Kattegat og de lavvandede områder mellem Læsø og Anholt. Også store dele af det sydlige Kattegat og Bælterne huser særligt i vinterhalvåret tusindtallige flokke af havfugle, hvis tilstedeværelse bør friholde områderne for havvindmølleparker, mener DOF BirdLife.
Tænk grønt med fuglehensyn
- Vi bakker 100 procent op om den grønne omstilling, der skal bidrage til at bremse de klimaforandringer, som udgør en enorm trussel mod alverdens fuglebestande og os alle sammen. Vindenergi fra Nordsøen er et vigtigt element til at reducere den udledning af CO2, som er skyld i klimaforandringerne. Men da havfuglene så at sige klumper sig sammen i ganske særlige områder, er det helt afgørende, at vindmøllerne placeres væk fra disse fuglerige steder. Havvindmøller kan skræmme fuglene væk fra deres muslingebanker og fiskepladser, og de snurrende møllevinger kan torpedere flyvende flokke, siger Jacob Jensen.
Havfugle er generelt en af de mest truede fuglegrupper i verden, og fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International skønner, at op imod 70 procent af de globale bestande af havfugle er forsvundet i perioden fra 1950 til 2010. Fødemangel, forurening, overfiskeri, drukning ifiskeredskaber og klimaændringer har forringet levevilkårene for mange arter af havdykænder, alkefugle, lommer og stormfugle i det marine miljø.
Fuglefakta fra flytællinger
De mange data i rapporten fra DCE Aarhus Universitet om havfuglenes udbredelse og antal er indsamlet i perioden 1999 til 2024.
De er kommet til veje efter 243 optællinger af fugle fra fly udført over 203 dage. I alt er der fløjet mere end 150.000 kilometer ad nøje bestemte ruter over hele Nordsøen og de indre danske farvande for at afdække præcis hvor og hvornår på året, der opholder sig flest fugle i hvilke områder. 230.000 fugleobservationer er det blevet til.
Data og statistikker danner i rapporten grundlag for modelberegninger, der anskueliggør, hvordan havvindmølleparker i givneområder kan ændre havfugles levesteder, fortrænge dem eller øge risikoen for kollisioner. Rapporten viser også, at der er masser af plads til vindmøller på havet andre steder end ifugleområderne.
17 forskellige arter af havfugle har deres vigtigste levesteder i de danske havområder.
Kontakter
Jacob JensenChef for NaturafdelingenDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:51 22 85 95Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Frygt for mange døde alkefugle på tælletogt efter havfugle langs danske kyster26.2.2026 13:45:37 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af døde lunder er de senere uger skyllet i land på kysterne af Storbritannien, Frankrig og Portugal. I de kommende uger og særligt næste weekend skal mange danske kyster gennemgås for døde havfugle. En vinter med flere ekstreme vejrsituationer skaber frygt for dødsfald blandt arter af havfugle, der i forvejen er i krise på grund af fødemangel, plastikforurening og overfiskeri. DOF BirdLife sender ornitologer ud på strandvandringer for at registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet. Projektet skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
ØrneTV: Første æg er lagt i havørnenes rede24.2.2026 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Da frosten endelig slap sit tag i Danmark, var det tilsyneladende et signal til havørnehunnen i DOF BirdLifes direkte ØrneTV om at lægge æg. Mandag 23. februar klokken 14.39 kom et æg til syne i reden. Forude venter måske flere æg med rugning og familieliv, om alt går vel.
Forslagene til signaturprojekter er gode, men jo kun en begyndelse24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop peget på seks gode, konkrete områder, der kan blive til signaturprojekter for mere natur i Danmark. Samtidigt har DOF udarbejdet en vision, der peger på 33 store, sammenhængende naturområder, som kan inspirere til de næste udpegninger fra en ny regering.
Se de store vingefang suse over Danmarks natur19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne ornitologer og ørneeksperter vil søndag 22. februar på 24 lokaliteter landet over stå klar til at fortælle danskerne om Nordeuropas største rovfugle, havørnen og kongeørnen. Efter mange uger med sne og kulde er der udsigt til plusgrader på Ørnens Dag. DOF BirdLife krydser fingre for klart vejr og for alt i verden ikke tåge og dis. Hvis ørnevejret ellers arter sig, vil der være garanti for havørne på himlen de fleste steder.
ØrneTV er tilbage med en ny sæson17.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu blændes der op for DOF BirdLifes ØrneTV, der har Nordeuropas største rovfugle i hovedrollerne. Ørnehannen har netop friet med en gren til redebyggeriet, og hunnen har taget godt imod gaven. DOF BirdLifes Projekt Ørn har ligesom de foregående år helgarderet ved at sætte to web-kameraer op, så der kan komme billeder, uanset hvilken af to reder ørnene må vælge til deres familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum