HK’ere i mejeribranchen får mere på lønsedlen og bedre mulighed for fleksibilitet
HK Privat og DI har indgået ny 3-årig overenskomst.
Overenskomsten dækker primært laboranter og administrative medarbejdere, der er ansat hos medlemmer af DI - Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Her er den største virksomhed mejerigiganten Arla.
Aftalen læner sig op ad gennembrudsforliget på industriens område med kun få afvigelser. Derfor er der bl.a. stigninger i både lønsatser, pension og fritvalg på vej til de omfattede samt flere muligheder for at veksle opsparede fritvalgsmidler til frihed.
Jesper Boding, der som faglig sekretær har forhandlet aftalen for HK Privat, er tilfreds:
- Det har været afgørende for os at sikre pæne stigninger i satserne hele vejen rundt, så både de nyeste ansatte og de mest rutinerede får mere på lønsedlen. Derudover har ansatte fået bedre mulighed for at veksle den forhøjede fritvalgsindbetaling til frihed, og det har der været et stort ønske om, siger han.
Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, hvilket vil sige, at der udover de centralt aftalte forbedringer er årlige lokale lønforhandlinger, hvor der enten individuelt eller kollektivt kan forhandles mere hjem i lønposen.
Den nye overenskomst indeholder blandt andet:
- Stigninger i minallønnen på i alt 1.724 kroner i overenskomstperioden.
- Fra i år hæves arbejdsgivers indbetaling til pension med 1 procentpoint, så den herefter udgør 11,66 procent.
- Arbejdsgivers indbetaling til frivalgskontoen hæves med to procentpoint i overenskomstperioden: Fra 9,03 til 10,03 procent i 2026 og fra 10,03 til 11,03 procent i 2027.
- Stigninger i satserne for unge under 18 år, elever og laborantpraktikanter.
- Mulighed for at få værdien af ikke-afholdte feriefridage udbetalt.
- Vederlag på 9000 kr. årligt til arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af HK Privat.
- Ret til 2 uger mere med fuld løn under barsel. Ugerne er fri fordeling blandt forældrene.
Overenskomsten skal nu godkendes i HK Privats kompetente forsamlinger.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum