Plan & Byudviklingsudvalget følger anbefaling: Fokus på øget skiltning i Ribe
Nyt trafikforsøg i Ribe præsenteres på et orienteringsmøde den 26. marts, og alle er velkomne til at høre mere om evalueringen af trafikforsøget i 2024 og stille spørgsmål.

Plan & Byudviklingsudvalget har besluttet at følge styregruppen for Trafik og Parkerings anbefaling og gennemfører i 2025 et nyt forsøg i Ribe med fokus på forbedret skiltning og tydeligere vejledning om parkeringsmuligheder og gældende regler. Det betyder, at adgangen til Domkirkepladsen ikke begrænses i 2025.
Beslutningen bygger på en evaluering af trafikforsøget i sommeren 2024, hvor midlertidige vejbomme reducerede den gennemkørende trafik. Færre biler kørte over Domkirkepladsen, og både den parkeringssøgende trafik og den tunge trafik blev minimeret. Hele 38 % mindre gennemkørende trafik blev registreret i forsøgsperioden. På samme tid blev der registreret flere danske mobilabonnementer på de telemaster, der dækker Domkirkeøen, når man sammenligner med både 2022 og 2023. Det indikerer, at der ikke har været mindre liv i byen.
Forsøg med skiltning og nye målinger
Evalueringen pegede også på, at forstærket skiltning kunne guide trafikanterne bedre. Med udvalgets beslutning bliver der nu arbejdet videre med den del, mens forsøget udbygges med et nyt tiltag.
Styregruppen har foreslået at tilføje vibrationsmålinger for at se, hvordan den gennemkørende trafik påvirker byen og bygningerne. Tilbage i 2004 blev der foretaget målinger i forbindelse med Kultursvampundersøgelsen, og dengang blev der peget på, at hastigheden skulle ned for at undgå vibrationsniveauer, der kan give risiko for bygningsskader. Nu gennemføres en ny måling.
Formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn, ser frem til resultaterne af sommerens kommende forsøg og måling.
”Til den tid får vi et klarere billede af, hvad der får trafikanterne til at ændre adfærd, og vi bliver klogere på, hvilke konsekvenser trafikken har på bygningsmassen på den længere bane. Efter kommunevalget i november, er jeg sikker på, at et kommende udvalg i begyndelsen af 2026 vil tage stilling til styregruppens afrapportering og anbefalinger.”
Orienteringsmøde den 26. marts
Resultaterne af trafikforsøget i 2024 bliver præsenteret på et orienteringsmøde den 26. marts i Ribe Fritidscenter fra kl. 19-21. Alle interesserede er velkomne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Samtidig bliver der også mulighed at se, hvad sommerens forsøg i 2025 indebærer, når skiltning og tydeligere vejledning skal lede trafikken mere hensigtsmæssigt i forhold til parkeringspladser og hensyn til middelalderbyens kerne.
Tilmelding til orienteringsmødet sker via www.esbjerg.dk/trafikribe
Kontakter
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk, tlf. 40 10 12 46
Chef for Natur & Byrum, Morten Andersson, moand@esbjerg.dk, tlf. 76 16 15 00
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum