Nivaagaards Malerisamling

Foredrag om Virginia Woolf og Vanessa Bell i Bloomsburys rammer

10.3.2025 11:51:19 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Del

I anledning af den nyåbnede særudstilling 'Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve' inviterer Nivaagaards Malerisamling til foredrag med forfatter Anne Mette Bruun, der står bag den vigtigste danske udgivelse om kvinderne bag Bloomsbury-gruppen, søstrene Virginia Woolf og Vanessa Bell. Anne Mette Bruuns prisbelønnede biografi 'Orlandos døtre' er netop udkommet i en revideret nyudgivelse.

'Orlandos døtre' er netop udkommet i en revideret nyudgivelse. Forfatter Anne Mette Bruun modtog i 2008 Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven og fortæller om bogen i forbindelse med den første udstilling om Bloomsbury-gruppen i Danmark.
'Orlandos døtre' er netop udkommet i en revideret nyudgivelse. Forfatter Anne Mette Bruun modtog i 2008 Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven og fortæller om bogen i forbindelse med den første udstilling om Bloomsbury-gruppen i Danmark.

Foredrag: Orlandos døtre 
Torsdag 20. marts | kl. 17 - 18

I Orlandos døtre fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, forfatteren Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell, som brød med den victorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Det er en skildring af kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, kvinderne vandt sig.

Bogen portrætterer et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der omgav dem.

Anne Mette Bruun er cand.mag. i engelsk og filosofi og har i mange år beskæftiget sig med Virginia Woolf og Vanessa Bell. I 2008 modtog hun Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven af Orlandos døtre. Hun er også forfatter til biografien Udsigt uden værelse om forfatteren E.M. Forster.

Pressen skrev om Orlandos døtre: 'Klog og underholdende biografi' – Politiken. 'Meget veloplagt fortælling' – Kristeligt Dagblad. 'Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent' – Nordjyske Stiftstidende.

Pris: 110 kr. inkl. entre til museet / 30% for årskortholdere. Billetkøb via nivaagaard.dk.

Læsekreds torsdag 13. marts kl. 17 - 18
Ugen før foredraget er der læsekreds i museets Havefoyer om Orlandos døtre af Anne Mette Bruun. Læsekredsen er for alle, der holder af bøger og af at tale med andre om dem.
Gratis adgang - man møder bare op.

Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve
Foredraget afholdes i anledning af Nivaagaards Malerisamlings nyåbnede udstilling, som er den første i Danmark om Bloomsbury-gruppen. Med dyrkelse af det, de kaldte livets kunst, skabte kredsen af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, design, økonomi og livsførelse et nybrud i årtierne omkring 1. verdenskrig, der stadig rækker ind i vores tid 100 år senere.

Bloomsbury-gruppen, der opstod omkring Virginia Woolf og Vanessa Bell, er opkaldt efter det kvarter i London, hvor gruppen havde base. Trangen til at sætte præg på verden ved at male, tænke, skrive og drømme holdt gruppen sammen gennem 60 år og to verdenskrige. Og deres indflydelse kom til at sætte et betydeligt aftryk på det 20. århundrede.

Særudstillingen Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve viser kunstværker og genstande indlånt fra The Charleston Trust og andre samlinger i England med fokus på Bloomsbury-gruppens mest aktive år i perioden 1910-1930 - i en farvestrålende udstilling, der udfolder Bloomsbury-gruppens arbejde med billedkunst, design, litteratur, politik og økonomi og inkluderer malerier, tegninger, keramik, bøger, møbler, designobjekter, breve og video.

Billeder

Anne Mette Bruun, forfatter. Foredrag på Nivaagaards Malerisamling om 'Orlandos døtre'
Anne Mette Bruun, forfatter. Foredrag på Nivaagaards Malerisamling om 'Orlandos døtre'
Download
'Orlandos døtre' er netop udkommet i en revideret nyudgivelse. Forfatter Anne Mette Bruun modtog i 2008 Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven og fortæller om bogen i forbindelse med den første udstilling om Bloomsbury-gruppen i Danmark.
'Orlandos døtre' er netop udkommet i en revideret nyudgivelse. Forfatter Anne Mette Bruun modtog i 2008 Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven og fortæller om bogen i forbindelse med den første udstilling om Bloomsbury-gruppen i Danmark.
Download

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Invitation til pressevisning: Richard Winther 100 år21.4.2026 07:59:56 CEST | Presseinvitation

Pressevisning fredag 1. maj kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen Kurator og inspektør Søren K.K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen Billedkunstner Mie Mørkeberg fortæller om sin udsmykning og iscenesættelse af Richard Winthers samling Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 30. april til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Chagall, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba, Giacometti, Miró, Picasso og Man Ray. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeb

Ny særudstilling: Richard Winther 100 år5.3.2026 13:57:27 CET | Pressemeddelelse

Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, kompromisløse, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Giacometti, Picasso, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba og Miró. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeberg.

TEMPEL TALK Skovrejsning - tager kunsten ud i debatten2.3.2026 14:16:03 CET | Pressemeddelelse

Nivaagaards Malerisamling har netop åbnet særudstillingen Skovens tid, der via kunsten søger at tage livtag med den nye fremtid, danskerne går i møde som potentielle skovbrugere – og hvordan den transformation kan finde sted. TEMPEL TALK #2: Skovrejsning tager skridtet videre ud i samfundsdebatten med billedkunstner Rasmus Myrup, klima- og miljøjournalist på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, og billedkunstner Olivia Rode Hvass i panelet og forfatter og kurator Jacob Lillemose som moderator.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye