Fagfolk omkring børn i familier med psykisk sygdom: Tillid er afgørende

Line er lærer på en skole i Nyborg, Annika er daginstitutionspædagog i Nyborg, og Morten er socialrådgiver i voksenpsykiatrien I Region Hovedstaden. De færdes alle tre dagligt i feltet omkring famililer og børn; i Mortens tilfælde i kontakten med forældre, der bliver indlagt i psykiatrien. 

I podcasten taler vært Mie Brandstrup med de tre fagpersoner om de mange erfaringer, dilemmaer og udfordringer, de møder i deres arbejde. Og skal man begynde med de yngste børn, fortæller Annika, at her forsøger man at få emnet psykisk sygdom på bordet allerede ved den allerførste samtale med familien, før barnet begynder i vuggestue eller børnehave. Hun har erfaret, at hvis emnet bliver taget op åbent, stille og roligt, så gør det også kontakten omkring det lettere, når der måske en dag kommer en sårbar periode i familiens liv.

"Vi skal ikke tage ansvaret fra forældrene. Vi skal hjælpe dem og fortælle dem, at vi er her", siger hun. Hendes erfaring er, at når de lærer barnet at kende, kan hun og hendes kolleger med den viden se små og store adfærdsændringer, som de så kan spørge ind til, både hos børn og forældre. Det skaber samtidig en gensidig tillid, der gør, at forældrene også den anden vej er mere tilbøjelige til at fortælle, hvis der sker noget derhjemme, som påvirker barnet. 

Vil gerne have viden tidligere 
I skolen, fortæller Line, er det ofte først, når barnet reagerer tydeligt på noget derhjemme, at samtalen begynder. Det ærgrer hende, og hun kunne godt tænke sig at have viden om familiens situation tidligere.  

"Jeg ville gerne gøre det ufarligt at tale om psykisk sygdom i familien", siger hun.

Samtidig ved hun af erfaring, at har man den viden om et barn og en familie, så kan man som lærer hurtigt gøre en stor forskel. Og det kan også være med en så relativt lille ting som lige at tjekke ind med barnet hver morgen, give det opmærksomhed og spørge lidt til det derhjemme. 

Man kan så et frø 
I Mortens hverdag møder han de voksne, der har det så svært, at de er indlagt i psykiatrien. Der er fokus på børnene, blandt andet i den forstand, at personalet har pligt til inden for de første døgn at lave det, der hedder en social screening, dvs. en afdækning af fx, om der er børn i den indlagtes liv, og hvem der tager sig af dem. Psykiatrien kan tale med den indlagte om, at familien måske kan have gavn af en familiesamtale og at der findes børnegrupper, der kunne være gode for børnene. Men med det in mente, at det er forældre i krise, han møder i begyndelsen. 

"Måske er forælderen slet ikke klar til den snak i begyndelsen, men man kan så nogle frø, man kan høste senere. Ofte møder vi jo også forældre, som kan have en berettiget skepsis over for 'systemet', fordi de har dårlige erfaringer fra tidligere", fortæller han. 

Kan ikke undgå konflikter 
Alle tre fortæller om, at forældrene ofte er bekymrede for, om det vil skade dem og have alvorlige konsekvenser, at de er åbne om deres sygdom og dens betydning for børnenes liv. Det gælder i særlig grad, når situationen i familien kræver, at de som fagfolk laver en underretning til kommunen. I bedste fald har de talt det godt igennem med forældrene og gjort det klart, at underretningen ikke sker med den hensigt at 'tage deres børn', men at skaffe dem støtte til at være bedre forælædre. 

"Vi kan ikke undgå konflikter, og de kan føle, at vi stikker dem. Men vi inddrager dem i alle de tilfælde, hvor det er muligt", fortæller Morten. 

Berøringsangst, opsporing og stigmatisering 

Podcasten ridser en række scenarier op, som de tre fagpersoner taler videre om:  

• Berøringsangst hos kolleger, der kan gøre det svært at tage hul på samtalen med forældrene om psykisk sygdom. 

• Opsporing – hvordan får man som fagperson viden om situationen, så man kan komme I gang med samtalen med forældrene og opnå den vigtige tillid? 

• Stigmatisering – hvordan undgår vi som fagpersoner at lade viden om psykisk sygdom hos en forælder forfølge personen? Vi ved, at psykisk sygdom kan fylde i perioder og ikke i andre, og vi ved også, at mange kommer videre i livet og lægger sygdommen bag sig.  

Ny podcastserie om livet i familien med psykisk sygdom
Afsnittet om fagfolk omkring familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom, er et af tre i en ny podcastserie:  

• To unge på hhv. 22 og 18 år, Signe og Marie, fortæller deres historie om at vokse op med en forælder med psykisk sygdom, i podcasten "Psykisk sygdom i familien - ung til ung". 

• I "Psykisk sygdom i familien - hjælp og støtte til familierne" deler fagfolk fra skole, børnehave og psykiatri viden og erfaringer. 

• "Psykisk sygdom i familien - forældrerollen", hvor forældreparret Anne og Michael fortæller om livet i familien, der i perioder er præget af Annes sygdom.  

Uddannelse til Fagligt Fyrtårn
Annika og Line har begge taget en uddannelse som Fagligt Fyrtårn og på den måde fået mere viden om børn i familier med psykisk sygdom. Alle kommuner kan blive en del af Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom (Kombu) og få adgang til den nye Fagligt Fyrtårnsuddannelse – et kompetenceudviklingsforløb, hvor fagpersoner klædes på til at opspore og støtte børn og unge i familier med psykisk sygdom og til at dele viden med kollegaer. Uddannelsen består af et fleksibelt blended learning-forløb, der indeholder inspirerende fortællinger, praksisnære værktøjer og en række øvelser.

Kontakt kombu@psykiatrifonden.dk og hør mere.

Kombu - Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom
Psykiatrifonden driver Kombu. Kombu er Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom. Kombu leverer viden og værktøjer og tilbyder uddannelse til fagfolk omkring familier med psykisk sygdom, fx "Fagligt Fyrtårn", e-learning mv. Læs mere om Kombu her.