60 år: Torsten Bjørn Jacobsen
6.3.2025 15:17:51 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen fylder 60 år lørdag den 8. marts.

Torsten Bjørn Jacobsen har været formand for Psykiatrifonden siden 2018, hvor han efterfulgte speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt. Han har særlig interesse for nedbringelse af tvang i psykiatrien og for at styrke retssikkerheden for mennesker med psykisk sygdom.
Som formand for Psykiatrifonden har han været med til at sikre vækst, insisteret på evidens og kvalitet, kæmpet for at få tiårsplanen for psykiatrien på den politiske agenda og ikke mindst stillet sig på patienternes side.
Torsten Bjørn Jacobsen sidder i Nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed, som også i daglig tale kaldes Psykiatrirådet. Rådet er nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og følger implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien tæt. Derudover har Torsten deltaget i adskillige udvalg og arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen og har været tilforordnet i samme styrelse for speciallægeuddannelsen i psykiatri. Han har desuden været formand for Foreningen af Yngre Psykiatere, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og præsident for UEMS Section of Psychiatry.
Torsten Bjørn Jacobsen blev læge i 1991 og senere ph.d. på en afhandling om den prognostiske værdi af billeddannende undersøgelser ved lette hovedtraumer. Udover mange års klinisk erfaring har han været klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre og overlæge ved et almen psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, afdeling Rigshospitalet. I dag er han overlæge på en privat, sundhedsfaglig klinik.
Privat er Torsten Bjørn Jacobsen gift med professor i økonomi på Københavns Universitet Mette Gørtz, og sammen har de tre voksne børn. Dagen bliver fejret i private rammer.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum