Lærlinge og metalformand åbnede nyt udsigtspunkt ved Femern Bælt-byggeriet
6.3.2025 16:27:19 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Over 1000 gæster var med, da byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland i dag fik et nyt, stort udsigtspunkt. ”Pilen” blev officielt åbnet af lærlinge fra tunnelbyggeriet og formand for Dansk Metal, Claus Jensen. Udsigtspunktet forventes at fascinere og inspirere omkring 100.000 årlige besøgende.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen har i dag fået et nyt, 24 meter højt udsigtspunkt til det omfattende byggeri af den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland.
Pilen – som udsigtspunktet hedder – blev officielt åbnet med et snoreklip foretaget af tre lærlinge fra tunnelentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) foran mere end 1000 gæster. Med til snoreklippet var forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt.
Der er gratis adgang til Pilen, som forventes at tiltrække op imod 100.000 besøgende om året.
Pilen er en 217 meter lang rampe tæt på det sted, hvor tunnelen begynder, og tog- og biltrafikken i fremtiden kører ned i tunnelen til Puttgarden. Rampen slutter i en spids 24 meter over det omgivende landskab med adgang for alle hele vejen til toppen.
Skal fascinere og inspirere
Fra Pilen er der udsigt over byggepladsen, byggeriet af selve tunnelen og det omgivende landskab. Dermed får de mange besøgende fra ind- og udland mulighed for at lade sig fascinere og inspirere af det historiske byggeri, sagde administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt.
”Pilen giver ikke alene et godt overblik, men den giver også en fremragende udsigt til de mange forskellige uddannelser, som et byggeri af verdensklasse kræver for at komme i mål. Et besøg her på Pilen kan på den måde både fascinere og inspirere børn og unge til at vælge en faglig uddannelse inden for byggeriet. Pilen peger derfor ikke alene mod Europa, men også mod fremtiden”, sagde Mikkel Hemmingsen.
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, slog samme tone an, når det kommer til vigtigheden af lærlinge på de store byggeprojekter.
”På alle måder mener jeg, at Femern Bælt-forbindelsen er blevet et fyrtårn for faglig stolthed, for lærlingeansvar og vores erhvervsuddannelser her i Danmark. Vi skal så et frø, som kan vokse i de unge mennesker, inden de vælger uddannelsesretning”, sagde Claus Jensen i forbindelse med åbningen af Pilen.
Et symbol på udsyn og ambitioner
Selve åbningstalen blev holdt af Mads Haugbølle Behrendsen, der er formand for Erhvervs-skolernes Elevorganisation, som repræsenterer godt 100.000 elever og lærlinge på de praktiske ungdomsuddannelser. Han understregede betydningen af, at netop lærlinge fra tunnelbyggeriet var med til at styre saksen ved åbningen.
”Mange lærepladser løfter ikke det ansvar, de har for de unge, der træder ind i deres fag. Men her, på det sydlige Lolland, ser vi, at det kan lade sig gøre. Pilen peger derfor også ned mod byggepladsen – ned mod de mange lærlinge, som der investeres en stor indsats i her. Pilen er mere end blot et udsigtspunkt. Pilen er et symbol på udsyn og på ambitioner”, sagde Mads Haugbølle Behrendsen.
Foruden Pilen kan man også besøge Femerns Udstillingscenter, hvor Sund & Bælts guider står klar til at gøre de besøgende klogere på det imponerende byggeprojekt.
Om Femern Bælt-tunnelen
- Femern Bælt-tunnelen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.
- De første fem elementer af tunnelens i alt 89 tunnelelementer er støbt. Første element forventes at blive sænket på plads i 2025.
- Tunnelen bygges med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog.
- Sund & Bælt, der er bygherre på Femern Bælt-forbindelsen, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes minimum 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
Video og dronebilleder fra åbning af Pilen:
https://app.frame.io/reviews/f9ca34b8-0f71-4fd4-9b6c-38c519052836
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder













Links
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Første del af Femern Bælt-tunnelen på vej mod havbunden4.5.2026 21:02:46 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder nedsænkningen af det første tunnelelement på Femern Bælt-projektet, der skal forbinde Lolland og Tyskland.
Togtrafikken får flere muskler med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station27.4.2026 13:41:38 CEST | Pressemeddelelse
To nye perroner, op til 10 tog mere i timen og direkte adgang fra lufthavnen giver flere muskler til Øresundsbanen – en nøglestrækning i jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland og videre ud i Europa.
Invitation til pressen: Sund & Bælt indvier udvidelsen af Københavns Lufthavns Station mandag den 27. april22.4.2026 09:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har fornøjelsen af at invitere pressen til indvielse af udvidelsen af Københavns Lufthavns Station med deltagelse af regionsrådsformændene fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
2025 var et travlt år for Sund & Bælt med nye opgaver og store udfordringer14.4.2026 13:44:13 CEST | Pressemeddelelse
For Sund & Bælt var 2025 præget af stærk fremgang for trafikken på både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen men også af betydelige forsinkelser i Femern Bælt-projektet. Vejafgiftsprogrammet blev lanceret som planlagt, og de første skridt til stormflodssikring af København blev taget.
Vedligehold på Storebæltsbroen skaber trafikændringer i næste uge10.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 13. til fredag den 17. april bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum