Dorthe Pinnerup bliver ny HR-chef på Regionshospitalet Gødstrup
6.3.2025 10:45:00 CET | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Fra 1. maj er Dorthe Pinnerup ansat som ny HR-chef på Regionshospitalet Gødstrup.

Dorthe Pinnerup kommer fra en stilling som HR-chef i Psykiatrien i Region Midtjylland, hvor hun siden november 2019 har haft det overordende ansvar for HR-området for psykiatriens 3200 medarbejdere.
Dorthe Pinnerup beskriver sig selv som en inddragende leder, hvor åben dialog, respekt og fælles mål er i fokus.
- Jeg fokuserer på at fremme en kultur præget af diversitet, ligestilling og et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og effektivitet går hånd i hånd. Det er en måde at fremtidssikre organisationer på. HR-strategier skal både understøtte kerneopgaven og sikre, at vi som organisation forbliver agile og fremadskuende.
Hospitalsledelsen glæder sig til samarbejdet, og hospitalsdirektør Lasse P. Hansen udtaler:
- Ud over at være en leder med stærke relationelle kompetencer, så er jeg sikker på, at hospitalet kommer til at drage nytte af Dorthes viden indenfor HR-området, hvor hun kan være med til at udvikle og transformere indsatserne indenfor rekruttering og tilknytning.
For Dorthe Pinnerup er investeringen i mennesker og kompetencer koblet tæt sammen med smarte digitale løsninger. Og fra Psykiatrien har hun erfaringer med automatisering og implementering af RPA-robotløsninger og brug af AI.
- Jeg ser frem til at være en del af mulighedernes hospital i Gødstrup, hvor stærke ambitioner og nytænkning åbenlyst er i fokus. Det er en tilgang, der passer godt med min ledelsesstil.
Privat er Dorthe Pinnerup bosiddende i Bjerringbro med sin mand og deres yngste søn.
Flere oplysninger
Dorthe Pinnerup
HR-chef
Telefon: 2399 1197
E-mail: dopinn@rm.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Sammen om diagnosen vinder initiativprisen18.9.2026 09:34:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny form for diagnosesamtaler giver øget tryghed og bedre sammenhæng mellem hospital og kommune for patienter med alzheimersdemens. Nu har tiltaget vundet Region Midtjyllands Initiativpris.
Gødstrup skal stå i spidsen for ny regional ernæringsklinik16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 får Regionshospitalet Gødstrup ansvaret for en ny klinik for ernæring i Region Midtjylland. Målgruppen er omkring 14.000 patienter med behov for sondeernæring eller ernæringspræparater i eget hjem.
Hospital og kommuner tester ny løsning til borgere med blæreproblemer10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Akutfunktionerne i Ikast-Brande Kommune og Holstebro Kommune undersøger sammen med Regionshospitalet Gødstrup, om en ny type blærekateter kan mindske komplikationer, der opstår ved langvarigt brug.
130 til borgermøde i Ringkøbing: Gang i dialogen om fremtidens sundhedstilbud9.9.2026 13:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan sundhedsvæsnet komme tættere på vestjyderne? Det var aftenens store spørgsmål til borgermødet i ROFI-Centret i Ringkøbing. Her var 130 borgere mødt op for at dele deres ønsker til fremtidens nære sundhedstilbud.
Åbent Hospital blev til børnenes hospital7.9.2026 10:48:32 CEST | Pressemeddelelse
850 børn og voksne var søndag den 6. september forbi hospitalet i Gødstrup. Heldigvis ikke fordi de var syge eller kommet til skade, men fordi de havde valgt at bruge dagen på Åbent Hospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum