Naturhensyn skærper reglerne: Nu skal hunden i snor på stranden
21.3.2025 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Fra 1. april til 30. september skal hunden føres i snor, hvis den skal med på stranden. Det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund; for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.

Selv om vejret ikke nødvendigvis lugter særlig meget af forår endnu, så er det ikke en aprilsnar, at vi nærmer os sommerhalvåret. Og det betyder, at vandhunden nu igen skal have snor på, når du lufter den på stranden:
Ifølge naturbeskyttelsesloven er det lovpligtigt at føre hunden i snor på stranden i perioden 1. april til 30. september.
- Og det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund! Indskærper Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring, som tilføjer:
- Årsagen er, at ynglefugle og andre dyr, der lever på de danske strande, skal have mulighed for at føde og opfostre deres unger i fred og ro, uden forstyrrelser fra løse hunde. Foråret betyder yngletid, og naturen vil snart være fuld af fugleunger og andre udsatte dyrebørn. Men hvert eneste år får mange hundeejere ufrivilligt både dyreunger og forældredyr, der passer på deres afkom, på samvittigheden – fordi deres hund f.eks. får fat i en harekilling eller skræmmer ynglefugle væk fra deres reder.
Imponerende instinkter
- Når du er ude at gå tur med din hund, så har hunden - som det rovdyr, den i realiteten er – fuldstændig styr på, hvis der ligger ynglefugle eller andre dyr og trykker sig i nærheden. Den opsnuser dem længe før, du selv når at opdage det, og da vil det i mange tilfælde være for sent: Hundens gode næse giver signal til hjernens autonome funktioner, instinktet tager over, og hunden sætter i fuld jagt-sprint afsted – fordi den simpelthen ikke kan lade være, forklarer hun.
Derfor indskærper marketingchefen, at du skal lade snoren sidde på hunden - eller helt undgå at lufte hund på stranden og andre steder, der er yngleplads for fugle og andet vildt:
- I dag får vores hunde serveret mad enten i skål eller som aktivering, så de har ikke et reelt behov for at jage for at kunne spise sig mætte – alligevel vil næsten alle hunde udvise et eller andet niveau af jagtinstinkt, mener Lotte Evers.
- Jagtinstinktet er en af de mest almindelige - og for nogle ejere - uforudsigelige adfærdsformer hos vores hunde. Det kan vise sig ved, at hunden løber efter blade, der blæser i vinden, svømmer ud efter fugle på vandet, jagter egernet op i træet eller følger færten efter rådyr i skoven, forklarer Lotte Evers.
”Den gør ikke noget!”
Det er ikke kun hundeejerne og deres hunde, der har glædet sig til at tage hul på strandsæsonen – i den kommende tid vil mange andre forårsglade strandgæster søge mod de danske kyster, men ikke alle vil være lige så vilde med din hund, som du er:
- Der er faktisk en hel del mennesker – både børn og voksne - der er decideret bange for hunde, men fordi angst ikke er rationel, nytter det ikke at forklare f.eks. et forskrækket barn, at din hund ikke gør noget: Det er ikke DIN hund, barnet er bange for, men selve idéen om hunde. Selv om det kan være svært at forstå, når man har en sød og meget lydig hund, der aldrig gør eller hopper op af fremmede, så er det bedst for alle at respektere, at ikke alle elsker hunde, mener Lotte Evers, der understreger, at man som hundeejer må tage ansvaret på sig for at undgå konflikter og give mulighed for, at alle kan nyde godt af den danske natur.
Der findes heldigvis alternativer i form af særlige hundestrande og hundeskove, hvis du og din hund elsker det våde element og nyder at gå en tur uden snor.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ny undersøgelse: Hvor meget vil danskerne ændre livet for deres kæledyr?13.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere gåture, mere leg og måske endda et nyt hjem. Mange danske hunde- og katteejere er villige til at ændre deres hverdag for at give deres firbenede familiemedlemmer et bedre liv. Især de yngre kæledyrsejere er parate til at tilpasse sig dyrenes behov, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Skal hunden have jakke på i kulden? Her er ekspertens råd5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundejakker, dækkener og hundesko er ikke nødvendigvis udtryk for overdreven forkælelse eller mode. For nogle hunde er vintertøj faktisk en nødvendighed, når kulden bider. Men hvordan ved du, om din hund fryser, og hvornår er en hundefrakke en god idé?
Hestevelfærd uden filter31.10.2026 11:38:54 CET | Pressemeddelelse
Ny podcast giver hesteejere et realistisk og vidensbaseret grundlag for de mange beslutninger, der følger med livet med hest – også dem, der kan være svære at tale om.
Uhyggeligt for hvem? Halloween kan skræmme din hund27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Masker, flagrende udklædninger, lysende pynt og en endeløs strøm af børn, der ringer på døren. Halloween er blevet en fast del af det danske efterår, men det, vi mennesker oplever som uhygge for sjov, kan være både uvant og stressende for hunden. Læs her, hvordan du skaber en tryg halloween for din firbenede ven.
Det sidste kram: Hvornår er det tid til at sige farvel til sit kæledyr?23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At sige farvel til en gammel eller syg hund eller kat er en af de sværeste beslutninger, man kan stå med som dyreejer. For hvornår er tiden egentlig inde, og hvordan ved man, om man kun holder fast for sin egen skyld? Med onlineuniverset ”Det sidste kram” sætter Agria fokus på den sidste tid med kæledyret, den svære afsked og sorgen over at miste et højtelsket dyr - uanset om døden kommer efter længere tids sygdom eller helt uventet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum