Vælg hvalp med både fornuft og følelse
Mange danskere går rundt med hvalpe-drømme i forårsmånederne, men for at få et livslangt og vellykket hundeforhold, er der nogle faktorer, der er vigtige at vurdere, f.eks. valg af hunderace, lyder det fra Agria Dyreforsikring: En ny undersøgelse viser, at cirka 17 procent af alle voksne hunde må finde nye hjem – fordi hunde-forholdet viste sig ikke at leve op til (menneskets) forventninger.

- Nøglen til ”det gode hundeliv” for både hund og ejer er at vælge hvalp - både med følelser og fornuft, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria:
- For at få et lykkeligt, livslangt hunde-forhold, er det vigtigt, at du overvejer en række faktorer, før du vælger, hvilken hund der skal være dit nye familiemedlem de næste 10 til 15 år. Og derfor skal du læse op på de hunderacer, du synes lyder spændende. Når du sætter dig ind i de for dig interessante racers forskelligheder, er det nemmere at træffe et velovervejet valg. Grundlæggende fakta om for eksempel hunderacens mentalitet, sundhed og behov – og ikke mindst hvordan de behov matcher din livsstil, er vigtigt at tage stilling til, siger Lotte Evers, der peger på fire grundlæggende søjler, du bør tænke igennem, før du beslutter dig for en hunderace:
- Hvilken hunderace eller -type passer til din livsstil?
Det er nemt at forelske sig i hundens udseende, men under pelsen lurer der en række forskellige kvaliteter, der er vigtige at matche med din livsstil. Tænk over, hvor meget tid du vil bruge sammen med hunden? Pleje, motion, aktivering og generelle behov for opmærksomhed? Hvilke aktiviteter vil du lave sammen med hunden? Hvordan er din familiesituation? Leder du efter selskab i sofaen eller en hund, du kan løbe ture eller hundesport med? Identificer et par racer, der matcher din livsstil, og bliv ved med at lede efter fakta.
- Find ud af hundens medfødte træk og mentalitet
Alle hunde har medfødte egenskaber, der påvirker deres behov i hverdagen. Nogle hunderacer opdrættes til at hyrde, til jagt, til bevogtning eller brugshundearbejde, mens andre racer er tilfredse med et stille familieliv. Racens karakteristika er dybt rodfæstede og kan sjældent trænes væk. Selv hvis du vælger en blandingshund, vil disse racekarakteristika dukke op i større eller mindre grad. Tag også et dybt dyk ned i hundes mentalitet, som beskriver hundens adfærd og personlighed igennem træk som nysgerrighed, behov for tryghed, leg og ballade.
- Hvordan er din yndlingsraces sundhed?
Find ud af, hvilke racespecifikke sygdomme og skader der er almindelige inden for racen, og hvordan du som hundeejer kan hjælpe hunden med at holde sig sund. I valget af hunderace kan fremtidige omkostninger til dyrlægebehandling og hundeforsikring spille ind, da der kan være store forskelle racerne imellem. Kig f.eks. på Agria Breed Profiles, som er racespecifikke skade- og sygdomsstatistikker, som indeholder værdifulde oplysninger om, hvilke diagnoser der forekommer hos den specifikke race og sammenligner racens samlede helbred med gennemsnittet af andre racer. På den måde er du som kommende hundeejer bedre forberedt på, hvilke diagnoser den specifikke race eller blandinger her af har større eller mindre risiko for at blive ramt af. Profilerne fås hos raceklubber og opdrættere.
- Vælg den rigtige opdrætter
Opdrætterne har ofte stor erfaring med hunde generelt og med den specifikke race i særdeleshed. Kontakt flere opdrættere og fortæl dem, hvad dine forventninger til en hund er. På denne måde kan opdrætteren matche dig med den rigtige hvalp og give tips om racens behov. Hvert individ har sin egen personlighed, og variationerne kan være store - selv inden for samme race og endda samme kuld.
Undersøgelsen er gennemført af Novus i Sverige på vegne af Agria Forskningsfond og er baseret på svar fra 1.555 hundeejere.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Giv hund og baby en tryg start på livet sammen26.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En baby er en stor omvæltning - ikke kun for de nybagte forældre, men også for familiens hund. Derfor er det første møde mellem hund og baby ikke noget, du skal overlade til tilfældighederne: Her får du hundeekspertens 10 bedste råd til, hvordan du giver baby og hund den bedste og tryggeste start på livet sammen.
Ny undersøgelse: Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danske hunde og katte er bange for fyrværkeri, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Selv om julen fylder kalenderen lige nu, er det ikke for tidligt at begynde at tænke på nytårsaften – især hvis din hund eller kat er utryg ved høje brag og lysglimt fra fyrværkeri. Vil du hjælpe dine kæledyr til en tryggere nytårsaften, kan du med fordel begynde forberedelserne allerede nu.
Krøllede blandingshunde hitter, men flere ejere mangler viden18.12.2025 09:09:01 CET | Pressemeddelelse
”Doodle”- og ”Poo”-feberen raser, men flere ejere til pudelblandinger som f.eks. ”cockapoos”, ”maltipoos” og ”labradoodles” mangler viden om de populære blandingshunde. Hos Agria Dyreforsikring oplever man et stigende behov for rådgivning om netop pudelblandinger, og derfor har selskabet lanceret ”Det Krøllede Univers” – en digital vidensbank målrettet ejere og kommende ejere af pudelblandinger.
Fremragende forskere efterlyses16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at nominere modtageren af næste års modtager af ”Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin”. Modtageren af den allerførste forskningspris i år var dansk, og du kan være med til at sikre en gentagelse af succesen ved at nominere forskere, som har gjort en betydelig indsats for dyrevelfærd i Norden.
Dobbelt op på dyrlægebesøg: Sådan passer du på hund og kat i juletiden15.12.2025 12:25:44 CET | Pressemeddelelse
Højtiden er højsæson for akutte dyrlægebesøg: Dobbelt så mange hunde og katte må akut til dyrlægen pga. sygdom, forgiftning og skader i december sammenlignet med årets 11 andre måneder, viser Agria Dyreforsikrings statistik. Se her, hvordan du kan give dine kæledyr en god og sikker jul.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum