Red Barnet på Skolernes Trivselsdag: Et godt fritidsliv er afgørende for børns trivsel
7.3.2025 06:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
Et stort antal skoler - i alt 330 - sætter sammen med Red Barnet fokus på børns fritidsliv og hobbyer på Trivselsdagen den 7. marts. Et meningsfyldt fritidsliv spiller en vigtig rolle for børns trivsel, lyder det fra Red Barnet, som er begejstret over den massive interesse fra skoler over hele landet.

330 skoler og tusindvis af elever sætter den 7. marts fokus på fællesskabet i skolerne, når de sammen med Red Barnet markerer Trivselsdagen og under temaet “fritid og hobbyer” helliger dagen til arbejdet med børnenes trivsel.
Elever fra Fårevejle Skole i Nordvestsjælland har i år valgt temaet for Trivselsdagen, og det glæder Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen, at valget er faldet på netop børns fritidsliv:
”Det er helt afgørende, at børn finder gode fritidsaktiviteter, hvor de kan blomstre, udfolde sig og trives. Fritidslivet bliver for mange et frirum, hvor der ikke er fokus på boglige bedrifter, men på at lege, knytte bånd og indgå i et trygt og godt fællesskab. Det skal vi gøre mere for, at endnu flere børn kan blive en del af”, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Fritidsliv og fællesskab fører til bedre trivsel
I sidste uge præsenterede Trivselskommissionen en række anbefalinger, der netop skal sikre, at flere børn og unge bliver en del af trygge og gode fællesskaber i fritidslivet. Opmærksomheden på børns fritidsaktiviteter glæder Red Barnet:
”Vi ved fra vores arbejde, hvor afgørende det er, at alle børn bliver en del af et godt, trygt fællesskab, hvor de har en værdig plads, og hvor de føler, at de kan byde inde og vise, hvem de er. Det er helt afgørende for deres trivsel. Vi håber, at politikerne er lydhøre overfor Trivselskommissionens anbefalinger og tager hul på opgaven med at sikre, at flere børn får et meningsfyldt og godt fritidsliv,” siger Lene Lykkegaard, Trivselsrådgiver i Red Barnet og tilføjer:
”Det er lige meget, om børnene kaster sig over billedkunst, rollespil, fodbold, spejder eller musik. Det vigtigste er, at det sker i et trygt og givende fællesskab, hvor børnene føler sig velkomne, og at de er der, fordi de kan lide det. Det er især vigtigt, for de børn, der ikke nødvendigvis føler, at de passer ind i skolens fællesskaber”.
Konkret opfordrer Trivselskommissionen blandt andet til, at kommunerne prioriterer oplysning og vejledning om fritidsaktiviteter til skoler og forældre, at alle kommuner har fritidspas, så børn fra udsatte familier ikke oplever barrierer for at blive en del af fritidslivet, og at det er vigtigt at lette adgangen til fritidslivet.
En nyere undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at mens hver ottende elev i 4. klasse ikke går til fritidsaktiviteter, så er det næsten hvert femte i 7. klasse.
Til Trivselsdagen tilbyder Red Barnet aktiviteter og materialer målrettet skolens forskellige klassetrin. Red Barnets materialer viser gode veje til at skabe positive fællesskaber for alle elever, blandt andet ved at anvise aktiviteter, hvor alle elever får mulighed for at dele deres interesser.
”Når skoler afsætter tid til, at elevernes fritidsaktiviteter og hobbyer bliver trukket ind i skolen, så kan det være med til at styrke klassens fællesskab, fordi eleverne får chancen for at lære nye sider af hinanden at kende. Det kan også styrke relationerne mellem de klassekammerater, som ellers ikke kender hinanden så godt,” siger Lene Lykkegaard.
Fakta om Trivselsdagen:
- I år samarbejder Red Barnet med 330 skoler. Det er flere skoler end de seneste år.
- Materialerne bygger på elevernes ønske om at afprøve hinandens hobbyer og interesser. Det lægger op til, at eleverne deler ud af det, de selv er optaget af, og at de er nysgerrige på, hvad andre kan lide.
- Materialerne er dialogbaseret og har fokus på at styrke klassefællesskabet. Nogle øvelser opfordrer til refleksion og andre til bevægelse. Det er to elementer, der er vigtige for, at programmet på skolernes Trivselsdag bliver nærværende.
- Det er hvert år eleverne selv, der peger på temaet til Trivselsdagen. De er også med til at udvikle det undervisningsmateriale, som Red Barnet sender til alle de tilmeldte skoler. I år er det elever fra 7., 8. og 9. klasse på Fårevejle Skole, som har været med til at planlægge Trivselsdagen.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkLinks
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind15.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejr: For mange er det årets eneste store ferieoplevelse3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 forventer Red Barnet at sende næsten 1.300 børn og forældre på ferielejr. Det er samme niveau som rekordåret 2024. Lejrene bliver afholdt af omkring 350 frivillige og er med til at skabe enestående sommerferieminder for børn, der ellers ikke ville opleve meget denne sommer.
Millioner af børn sulter i Sydsudan: Stor bevilling skal redde liv og hjælpe familier i verdens yngste land17.6.2026 08:52:33 CEST | Pressemeddelelse
Over det næste år kommer titusinder af familier i Sydsudan til at modtage hårdt tiltrængt støtte, når en afgørende indsats ledet af Red Barnet bliver udvidet betragteligt. Over 120.000 mennesker kommer til at få glæde af projektet, der støttes med over 80 millioner kroner af EU
Flere børn får ferie og fællesskab med støtte fra Salling Fondene4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og familier i udsatte positioner får nu mulighed for at komme på lejr eller deltage i Red Barnets klubber. Det sker, efter at Red Barnet har modtaget 1,9 millioner kroner fra Salling Fondene. Donationen skal sikre, at endnu flere børn og familier bliver en del af trygge fællesskaber, der giver gode relationer og styrker trivslen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum