Dansk Metal glæder sig over investeringer i erhvervsuddannelserne

5.3.2025 08:56:31 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Regeringen udmønter nu de forventede midler til erhvervsuddannelserne og sikrer dermed et markant løft af uddannelserne for fremtidens faglærte. Dansk Metal forventer, det vil bidrage til at mindske frafaldet og styrke kvaliteten i undervisningen.

Forbundssekretær Peter Faber
Forbundssekretær Peter Faber

"Der har længe været bred enighed om, at vi skal styrke erhvervsuddannelserne, og nu bliver der sat penge bag ambitionerne. Det er helt afgørende for både de unge og for virksomhederne, at vi får flere igennem en faglært uddannelse," siger Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelse.

Med regeringens udspil "Forberedt på fremtiden VII" afsættes der 660 millioner kroner årligt fra 2030 til erhvervsuddannelserne.

Dansk Metal ser særligt positivt på, at pengene kan anvendes lokalt af skolerne for at styrke læringsmiljøet, og der bliver investeret i nyt udstyr og i undervisernes kompetencer, så vi får erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Dansk Metal opfordrer samtidig til, at der fortsat arbejdes for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge.

"Investeringerne er en god start, men vi skal også sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse fra starten. Det kræver en bred indsats – også fra virksomhederne, som har et stort ansvar for at uddanne fremtidens faglærte," siger Peter Faber.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye