Regeringens udspil vil styrke erhvervsuddannelserne
FOA tager godt imod regeringens nye udspil på erhvervsuddannelsesområdet. Særligt en styrket pædagogisk assistentuddannelse bliver fremhævet.

Velfærdssamfundet er hårdt presset. Det er allerede mangel på faglærte medarbejdere og en fremtid med små ungdomsårgange og mange der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder, skærper kun problemet. Det er bagtæppet for regeringens nye udspil på erhvervsuddannelsesområdet.
”Det er et både godt og helt nødvendigt udspil, som vi mener kommer til at styrke erhvervsuddannelserne til fremtiden,” siger Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i fagforeningen FOA.
660 millioner kroner
Regeringen vil med udspillet tilføre 660 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne. Samlet set er der prioriteret en milliard kroner årligt til erhvervsuddannelserne fra 2030 og frem.
”Det er et betydeligt permanent løft af taksterne til erhvervsskolerne. Det har vi behov for,” siger Helena Mikkelsen. Hun fremhæver, at skolerne samtidig frisættes til at lave lokale handleplaner, der skal forhindre frafald.
”Det er FOA særligt glade for, der er et stort frafald på SOSU-uddannelserne, og frafaldet er ikke entydigt på tværs af landet."
Styrket pædagogisk assistent uddannelser
Helena Mikkelsen fremhæver især initiativerne på uddannelsen til pædagogisk assistent.
”Det er vi meget begejstrede for. At uddanne flere pædagogiske assistenter er helt centralt, hvis vi inden for en overskuelig periode skal løfte niveauet i daginstitutionerne, gennem at sikre mere pædagogisk personale. Uddannelsen skal have et kvalitetsløft gennem et udviklingsarbejde, så der er et sammenspil til den nye pædagoguddannelse, som er i støbeskeen.”
Udspillet lægger op til trepartsforhandlinger om at styrke pædagogisk assistent-uddannelsen, ligesom regeringen tidligere har lovet at gøre det på social- og sundhedsområdet.
”Det er meget positivt. Vi opfatter det, at regeringen gentager ønsket om trepartsforhandlinger som et udtryk for, at nu rykker de på det. Det er godt, for det haster, fastslår Helena Mikkelsen.
Bekymring for nedsat praktik
Regeringen ønsker i udspillet at lempe adgangskravene til social- og sundhedshjælperuddannelsen, ved at sænke praksiserfaringen fra et til et halvt år.
”Det bekymrer os, hvis det betyder, at man med kun seks måneders praktisk erfaring kan tage et 17 uger forløb som social- og sundhedshjælper. Med seks måneders erfaring vil det blive svært at gennemføre uddannelsen. Det viser erfaringerne fra, da man sænkede adgangskravet fra to år til et år.”
Helena Mikkelsen fortæller, at det vil være et af de emner FOA vil rejse overfor regeringen nu og i de forhåbentligt snart kommende trepartsforhandlinger.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenFagpolitisk ordfører
46 97 23 05
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum