Miljøet og sikkerheden i Østersøregionen er i centrum, når miljøministeren og ministeren for ligestilling ledsager kongeparret på statsbesøg i Finland
Sikkerhed i Østersøen, den grønne omstilling og det nordiske samarbejde er på programmet, når Magnus Heunicke rejser til Helsinki.
Det nordiske samarbejde mellem Danmark og Finland går mange årtier tilbage og bliver 4. og 5. marts 2025 understreget ved et officielt statsbesøg i Finland.
Miljøministeren og ministeren for ligestilling skal blandt andet deltage i drøftelser med den finske præsident om sikkerhedssituationen i Østersøområdet. Han skal desuden mødes med sin finske kollega, klima- og miljøminister Sari Multala, og diskutere miljøsituationen i Østersøen, der er presset af bl.a. udledning af kemikalier. Til slut skal ministeren holde et oplæg om vigtigheden af, at der sikres grøn finansiering til løsning af klima-, miljø- og biodiversitetskriserne.
Finland ligger ligesom Danmark ud til Østersøen, og derfor er det helt afgørende, at vi arbejder tæt sammen om både sikkerheden og miljøet i vores fælles farvand og region. Sikkerhed og europæisk uafhængighed er afgørende for vores fremtid, og i den sammenhæng er det vigtigt, at vi finder løsninger på de kriser, der vedrører vores miljø, natur og klima. Det vil være højt på min dagsorden, når jeg deltager i statsbesøget i Finland, siger miljøminister og minister for ligestilling, Magnus Heunicke.
Statsbesøget er med deltagelse af H.M. Kong Frederik 10. og H.M. Dronning Mary. Fra den danske regering deltager også udenrigsministeren, forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Dansk EU-formandskab: FN’s miljøforsamling lander aftaler mod alle odds12.12.2025 17:33:32 CET | Pressemeddelelse
Det lykkedes mod forventning EU med Danmark som formandskab at sikre nye globale aftaler om farlige kemikalier, mineraler og metaller, og kunstig intelligens på FN’s miljøforsamling UNEA-7.
EU strammer miljøkrav til bilindustrien: Køretøjer skal kunne skilles ad og genanvendes12.12.2025 12:38:58 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har landet en markant aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om bedre design og genbrug af udtjente køretøjer som biler, busser og lastbiler. Aftalen vil gøre det lettere at få bilen repareret og sikrer bedre udnyttelse af materialer og kritiske råstoffer.
Miljøministeren igangsætter indsats efter ekspertvurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet9.12.2025 14:05:18 CET | Pressemeddelelse
En international ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes. Der er ingen akut sundhedsfare, og niveauerne af nitrat i drikkevandet er generelt lave, men den foreslåede grænseværdi skal styrke beskyttelsen. Miljøminister Magnus Heunicke igangsætter derfor nu en undersøgelse af, hvad der skal til for at sænke grænseværdien.
Lokal hjertestarter til havmiljøet: Seks projekter skal genskabe havnatur med stenrev, ålegræs og muslingerev9.12.2025 09:51:00 CET | Pressemeddelelse
43,5 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond bliver uddelt til seks lokale projekter, der skal genskabe havnatur med bedre vilkår for ålen, torsken, klyden og brakvandsgedden.
Heunicke er klar til svære forhandlinger om verdens miljøpolitik9.12.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke står som EU-formandskab over for historisk svære miljøforhandlinger om blandt andet kunstig intelligens, miljøkriminalitet og råstoffer ved UNEA-7 i Kenya den 11.-12. december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum