Ny mangfoldig overenskomstaftale på el-området
9.3.2025 23:15:35 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund har nu indgået en ny treårig overenskomst mellem elektrikere og virksomheder, der fokuserer på en velkvalificeret og mangfoldig medarbejderskare til et grønt, digitalt og robust fremtidigt Danmark.

Der er blevet forhandlet hårdt til det sidste, men nu er overenskomstaftalen for landets elektrikere faldet på plads. Aftalen indeholder blandt andet en indsats for at fremme mangfoldighed, neurodiversitet og en bedre kønsmæssig balance.
- Det lykkedes at lande en aftale, der både giver stabilitet for virksomhederne og griber fat i udfordringen med at sikre flere faglærte, men også sætter standarden for, hvordan vi udvikler branchen i en mere rummelig og fleksibel retning – med plads til alle typer af medarbejdere med forskellige behov i alt fra arbejdstid til læringsmiljøer, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Også hos Dansk El-Forbund er der glæde at spore over, at det er lykkedes at nå i mål med forhandlingerne.
- El-branchen skal være et godt sted at arbejde. Og jeg er tilfreds med vores resultat omkring løn og forskellige satser. Samtidig er vi blevet skarpe på en fælles vision om, at flere skal ind i el-branchen og flere skal blive, både lærlinge, udlærte elektrikere og teknikere. Det handler om forståelse og respekt for mangfoldighed ude på arbejdspladserne. Og det handler om, at teknologi og robotter skal forbedre arbejdsmiljøet, siger Benny Yssing, forbundsformand for Dansk El-Forbund.
Udvalgte resultater fra aftalen:
- Bedre forhold for barsel til lærlinge, herunder løn og stigning i betalingssatserne med 4,0 procent i 2025, 3,5 procent i 2026 og 2027.
- Medarbejdere kan ønske fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid.
- Fælles indsats for en inkluderende arbejdsplads med respekt for mangfoldighed.
- Øget mulighed for at vælge mellem løn eller afspadsering ved overarbejde.
- Arbejdsgivers bidrag til pensionsopsparingen stiger fra 10 til 11 procent 1. maj 2025. Den samlede pensionsindbetaling er nu 13 procent.
- Bidraget til fritvalgsordning stiger med 1 procentpoint pr. 1. marts 2026 og pr. 1. marts 2027.
- Stigning i mindstelønnen på 3,75 kroner i 2025 og 3,50 kroner i 2026 og i 2027 for voksne.
Klar til afstemning
I alt er godt 16.000 elektrikere omfattet af overenskomstaftalen. Aftalen skal nu officielt stemmes igennem blandt medlemmerne. For to år siden endte 77,1 procent med at sige ja til aftalen.
Yderligere information, kontakt:
Kathrine Ejdum Kjølberg, presseansvarlig i TEKNIQ: 77 41 15 60 / kek@tekniq.dk
Peter Koch Palshøj, kommunikationschef i Dansk El-Forbund: 61 15 02 10 / pep@def.dk
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
