Ungeklimarådet søger syv nye medlemmer til at være unges stemme i klimadebatten
3.3.2025 14:03:20 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at blive en del af Ungeklimarådet, hvis opgave er at rådgive og udvikle klimaanbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Ungeklimarådet rådgiver og udvikler anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende dansk og international klimapolitik og har desuden til opgave at engagere den danske ungdom i den grønne omstilling.
Det er nu muligt at blive en del af Ungeklimarådet, som denne gang søger syv nye medlemmer, hvoraf tre er personlige mandater, som ansøges åbent. De resterende fire medlemmer skal repræsentere danske ungdomsorganisationer og -bevægelser og udpeges af DUF.
Medlemmerne i Ungeklimarådet kommer fra alle dele af landet, fra forskellige uddannelsesretninger og repræsenterer forskellige synspunkter på klimaudfordringerne. Alle personer, der er mellem 18 og 28 år ved ansøgningsfristen, som har lyst og tid til at engagere sig i rådets frivillige arbejde, opfordres til at søge.
Hensigten er at sammensætte et mangfoldigt Ungeklimaråd, der kan hjælpe unge med at komme til orde i klimadagsorden.
Ifølge nuværende medlem af Ungeklimarådet Ida Lærke Holm er det især meningsfuldt at engagere danske unge i klimadebatten. Derudover ser hun det også som interessant at arbejde med anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om den grønne omstilling.
Hun siger:
”Ungeklimarådet giver en unik mulighed for at samarbejde med andre unge, der har en helt anden indgangsvinkel til klima end en selv. Alle unge har alt på spil i klimakrisen, og der er derfor også meget, vi kan blive enige om - uanset om det handler om hvordan vi bør tage ansvar for forbrugsbaserede udledninger eller at gøre finanssektoren mere grøn. Og netop derfor er det også meningsfuldt at arbejde for at engagere endnu flere unge i klimadagsordenen.”
Den 10. marts kl. 17.00-18.00 vil der være informationsaften i hhv. København og Aarhus.
I København afholdes informationsmødet i Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet (Holmens Kanal 20, 1040 København K), og i Aarhus afholdes det i 3F’s lokaler (Rymarken 4, 8210, Aarhus V, lokale E på 3. sal).
Her vil de nuværende medlemmer af Ungeklimarådet og Ungeklimarådets kontaktperson fra Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet fortælle om, hvordan det er at være i Ungeklimarådet, og hvilke forventninger der er til medlemmerne i Ungeklimarådet. Der vil derudover være mulighed for at stille spørgsmål. Nærmere oplysninger om informationsaftenen vil blive delt på Ungeklimarådets SoMe-kanaler, når vi nærmer os datoen.
Ansøgningsfristen er den 4. april 2025 kl. 23:59.
De nye medlemmer vil blive udpeget umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Læs mere om Ungeklimarådet og ansøg om medlemskab her.
Spørgsmål om Ungeklimarådet
Kontaktperson i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Erika Dalsgaard Brunner,
Kontaktpersoner i Ungeklimarådet: Arbejdsgruppen for valg af nye medlemmer, ungeklima@gmail.com
For pressehenvendelser om Ungeklimarådet
Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på tlf. 41723805 (modtager ikke sms)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum