Talentfulde unge fravælger en lederkarriere i det offentlige
Den offentlige sektor står i en talent-krise, for de største leder-talenter fravælger i stigende grad en karriere med en offentlig arbejdsgiver. Og det er et problem, for dygtige ledere skaber velfungerende teams, hvor medarbejdere har lavere sygefravær og dermed større produktivitet, siger professor, der har netop har gennemført en omfattende analyse af kvaliteten af samtlige danske ledere i perioden 1995-2020.

Den offentlige sektor beskæftiger ca. 30% af den samlede danske arbejdsstyrke. I 2023 var der ca. 762.000 fuldtidsansatte i staten, regioner og kommuner, som må opretholde en høj produktivitet for at løse de store opgaver med at sikre bedst mulig velfærd og sundhed for borgerne og bidrage til den grønne omstilling.
Derfor er det afgørende, at den offentlige sektor - ligesom private virksomheder – har fokus på at tiltrække og fastholde dygtige ledere, der kan sikre, at deres teams arbejder motiveret og effektivt – herunder at sygefravær blandt medarbejderne er så lavt som muligt.
”Men kvaliteten af offentlige ledere er for nedadgående. Vi har data, der viser, at færre af de mest talentfulde ledere i dag vælger en karriere i offentlig ledelse, og det er et problem for produktiviteten på de offentlige arbejdspladser,” forklarer professor i økonomi Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Sammen med sin forskerkollega Maria Schlier har han netop gennemført en omfattende analyse af kvaliteten af samtlige danske ledere i perioden 1995-2020. Forskningsprojektet er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Under halvdelen af de offentlige ledere er i dag top-studenter
Økonomerns analyser viser, at færre af de lyseste hoveder i dag søger en leder-karriere i den offentlige sektor. Blandt de årgange, der gik ud af gymnasiet i årene 1992-1996, startede 55,4% af top-studenterne deres karriere i den offentlige sektor. For de studenterårgange, der kom ud i perioden 2007-2011, valgte kun 38,7% en offentlig lederkarriere.
Nedgangen er konsistent på tværs af alle årgange og afspejler en generelt lavere interesse blandt de dygtigste studenter til at søge mod offentlige stillinger. Og det har de seneste 20 år ændret profilen på offentlige leder: I 2005 havde 55% af lederne i det offentlige en studentereksamen med et gennemsnit blandt de bedste 20% af deres studenterårgang. I 2019 var det faldet til 47% af lederne.
”God ledelse er lige så vigtig i det offentlige som på private arbejdspladser. Og når færre af de mest talentfulde studenter, vælger en karriere med offentlig ledelse, kan det have stor betydning for, hvor velfungerende de offentlige arbejdspladser fungerer, hvor motiveret medarbejderne er, hvor meget de får fra hånden og i sidste ende, hvor god service, borgeren modtager og hvor gode løsninger, det offentlige udvikler,” siger Morten Bennedsen.
Identificerer top-20% af en studenterårgang
Til forskningsstudiet her har forskerne anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik, som er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik med oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki. Det dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en organisation.
Disse data blev koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990 til 2005, og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.
”Gymnasiekarakterer er vigtige, fordi vi kan se, at det siger noget om sandsynligheden for at blive leder. Når vi følger de første 15 år af studenternes vej gennem arbejdslivet, er det tydeligt, at studenter med de 10% højeste afgangskarakterer er markant mere tilbøjelige til at få en offentlig lederstilling sammenlignet med personer i den næstbedste karaktergruppe (top20) fra gymnasiet," forklarer Morten Bennedsen.

At måle kvaliteten af en leder
Forskerne har til dette studie valgt at måle kvaliteten af de offentlige ledere ved hjælp af Danmarks Statistiks data for fravær blandt lederens ansatte. Enhedsfravær er et stærkt mål for kvaliteten af ledelse, da et højt sygefravær sænker et teams produktivitet. Medarbejderfravær kan desuden måles på tværs af alle offentlige enheder og alle sektorer. Set fra et produktivitets-perspektiv regnes ledere med lavt fravær blandt de nærmeste ansatte derfor for dygtige ledere.
Og her observerer forskerne et markant sammenfald mellem lederens egne gymnasie-præstationer og kvaliteten af lederens arbejde mange år senere (målt som fravær blandt nærmeste ansatte).
”Vi kan se en klar sammenhæng her: Jo højere karakterer, lederen havde på sin studentereksamen, des mindre fravær er der blandt hans eller hendes nærmeste medarbejdere. Ledertalent har altså direkte indvirkning på enhedens effektivitet. Det understreger vigtigheden af at identificere og udvikle talentfulde individer for at sikre den offentlige sektors succes,” siger Morten Bennedsen.
Løngabet vokser
Årsagen til at færre af de skarpeste leder-talenter søger mod en karriere i den offentlige sektopr kan bl.a. skyldes, at løngabet mellem sammenlignelige jobs i den private og den offentlige sektor er steget betydeligt i de seneste 20 år - og især for de mest talentfulde medarbejdere. Det betyder, at for de mest talentfulde offentligt ansatte er det i dag lønmæssigt markant mere attraktivt at finde et job i den private sektor.

FAKTA om forskningsstudiet The Missing Talent in Public Sector
- Til forskningsstudiet her er anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik fra er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik, der både indeholder oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki.
- Data dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en større organisation.
- Forskerne har koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990-2020 og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.
Forskerne bag studiet:
- Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet.
- Maria Schlier, postdoc i økonomi på Københavns Universitet
- Francisco Perez-Gonzalez, professor i økonomi, Instituto Tecnológico Autoónomeo de México
- Margarita Tsousoura, lektor i økonomi på Washington University, USA
- Daniel Wolfenzon, professor i økonomi på Columbia Business School. USA
Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Da karikaturkrisen brød ud, blev 43% flere med ikke-vestlig baggrund tvangsindlagt30.9.2025 09:04:37 CEST | Pressemeddelelse
Da karikaturkrisen brød ud for præcis 20 år siden, steg antallet af herboende borgere med ikke-vestlig baggrund, som blev tvangsindlagt i psykiatrien. Stigningen kan skyldes, at flere i netop denne periode fik det psykisk dårligt, men det kan også være, at resten af samfundet blot blev mere opmærksomt på gruppens adfærd på grund af karikaturkrisens store fokus på muslimer.
De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale trivselsmålinger får stor opmærksomhed hvert år og bliver brugt til at følge udviklingen i børns trivsel, både på landsplan og på den enkelte skole. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at målingerne i praksis ikke siger ret meget om trivsel på skoleniveau.
Unge flygtninge klarer sig dårligere, når de vokser op i områder, hvor mange andre taler samme sprog3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dårligere karakterer og mere kriminalitet: Beboersammensætningen i et boligområde kan spores både i flygtningebørns resultater ved folkeskolens afgangsprøve og i hvor meget kriminalitet, de bliver dømt for. Det viser resultaterne i et nyt forskningsprojekt, der analyserer 20 års placering af flygtningebørn rundtom i Danmark.
Tidlig kontakt til iværksætteri sender flere piger på iværksættervejen20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis piger bliver introduceret for iværksætteri, via deres skolekammeraters forældre, før de vælger uddannelse, ender de i højere grad selv som iværksættere. Og som voksne skaber de succesfulde virksomheder.
Kun samarbejdsudvalg i 49% af virksomhederne – medarbejderne går glip af retten til at blive hørt15.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere i private virksomheder benytter sig langt fra altid af deres ret til at vælge tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse, eller til at få oprettet et samarbejdsudvalg. Især i detailhandlen og i kommunikationsbranchen går medarbejderne glip af retten til at blive hørt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum